7. april 2020
Ditte Buur Bækgaard nyder sin nye base på Sorø Station. Her er der mulighed for fri udfoldelse. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Ditte Buur Bækgaard nyder sin nye base på Sorø Station. Her er der mulighed for fri udfoldelse. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra stationens perron 1 kan man tage en tur ind i kroppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra stationens perron 1 kan man tage en tur ind i kroppen
Opdateret 17. februar 2020 kl. 15:58
Sorø - 17. februar 2020 kl. 15:30
Af Merete Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan være svært at forestille sig en rolig stund på en befærdet bus- og togstation, men i yogastudiet »Yoga 2A.1« på Sorø Station, hersker der både indre og ydre ro. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Indgangen til yogastudiet Yoga 2A.1 ligger på perron 1 på Sorø Station, skråt overfor den røde og iøjnefaldende billetautomat.

Inde i opgangen mødes blikket af en guldfarvet pailletlampe og en lanterne med lys i, og op ad trappen til førstesalen er farverige og hyggelige effekter med til at skabe en god stemning.

Ret sigende bevæger man sig fra den pulserende hverdag og ind i rolige omgivelser, skridt for skridt.

Yogalærer Ditte Buur Bækgaard etablerede yogastudiet Yoga 2A.1 ved årsskiftet, og flere og flere har fået øjnene op for stedets mange muligheder.

- Jeg havde den første yogaklasse den 5. januar, og ud over mine egne yogahold, lejer jeg lokalet ud til andre undervisere som ligeledes underviser i blandt andet yoga, bevidst vejrtrækning, Qi Gong og meditation, forklarer 34-årige Ditte Buur Bækgaard.

Egentlig er hun uddannet datamatiker, hvor hun primært har udviklet hjemmesider. Men på trods af uddannelsen - følte hun sig aldrig helt tilpas i den »digitale verden«. Noget manglede!

- Yoga har altid været en del af mit liv, dog uden at jeg nogensinde har været fanatisk. Men da jeg startede med at uddanne mig til yogainstruktør for to år siden, faldt alt ligesom i hak, fortæller hun, inden hun fortsætter:

- Vi lever i en verden, hvor vi hele tiden er på vej et nyt sted hen. Derfor er det enormt rart at kunne give yoga-deltagerne den oplevelse, det er, at kunne give slip på tankerne og udelukkende have fokus på kroppen. Det er svært at tænke på indkøb og parforhold, når man står og koncentrerer sig om at holde balancen i »krigerstillingen«, siger hun med en smittende latter.

Men ønsket om at have en fast base at undervise fra, gjorde, at Ditte Buur Bækgaard slog til, da lokalet på Sorø Station blev til leje. Ud over lyden fra de passerende toge, er der ro! Helt ro! Det hvidmalede lokale har farverige indslag i form af puder, yogamåtter, lærredsbånd og blå og grønne skumblokke. Ind ad vinduet strømmer solstrålerne og skaber afgrænsede firkanter på det nylagte mørkebrune klikgulv.

- Her i lokalet er der ingen dagsorden, og man behøver ikke at præstere noget - ud over at være til stede i kroppen, siger hun med et smil.

Ditte Buur Bækgaard er traditionel uddannet hatha-yoga-instruktør, men hun har sideløbende uddannet sig inden for blandt andet gravid-yoga og efterfødsels-yoga. Hun underviser i dynamisk yoga som betyder flydende, bløde bevægelser som er med til at mindske risikoen for skader og overstrækninger.

- Jeg har otte faste yogahold om ugen, heraf fire hold gennem LOF, men sammen med de øvrige undervisere har vi også valgt at have »drop-in-yoga«, da det passer enormt godt til deltagernes fleksible hverdag. Vores team af undervisere favner de forskellige yoga-typer såsom familieyoga, styrkende yoga, børneyoga, kvindehold, fyraftens-yoga og så videre, så der er noget for alle, siger hun.

Hvis man vil vide mere om Yoga 2A.1, så kan man gå på hjemmesiden www.yoga2a1.dk. Her er det også muligt at tilmelde sig holdtræning.

Yoga 2A.1 har adresse på Stationspladsen 2A.1 i Sorø - indgang ad perron 1.

Ditte Buur Bækgaard er 34 år
Bor i Sorø med sin mand, Lars, og parrets to børn på 3 og 6 år

Uddannet datamatiker og yogalærer

Stifter af yogastudiet Yoga 2A.1 på Sorø Station

Har deltidsarbejde ved siden af yogaundervisningen. Hun er webmaster og tager sig af kundeservicen for en yoga-streaming-tjeneste

Læs mere på hjemmesiden www.yoga2a1.dk - her kan man også tilmelde sig på diverse hold

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk