17. oktober 2019
Skorstensfejermester Børge Petersens gave til sin nye svend, Allan Petersen, var en høj skorstensfejerhat og en fastansættelse. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Skorstensfejermester Børge Petersens gave til sin nye svend, Allan Petersen, var en høj skorstensfejerhat og en fastansættelse. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra sofasurfer til skorstensfejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra sofasurfer til skorstensfejer
Sorø - 21. maj 2019 kl. 11:59
Af Merete Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det lå ikke i kortene, at Allan Petersen skulle blive skorstensfejer, og vejen dertil har været både lang og sej. Der var derfor stor glæde, da han i sidste måned modtog sit svendebrev af skorstensfejermester Børge Petersen. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Man må sige, at 40-årige Allan Petersens liv på flere måder er blevet vendt på hovedet de senere år.

Fra en urolig ungdom, en lang periode på kontanthjælp og et liv uden nævneværdigt indhold, kunne Allan Petersen den 26. april modtage sit svendebrev som skorstensfejer. Selv hans nærmeste siger, at han er som »forvandlet«. En udtalelse, som hans mester, skorstensfejeren i Sorø, Børge Petersen, bakker op om.

- Det første halve år sagde Allan ingenting, og han virkede nærmest menneskesky, og det duer ikke i en branche som denne, hvor der er temmelig megen kundekontakt, siger Børge Petersen, inden han med et smil tilføjer:

- Men det er da en fed fornemmelse at have trukket ham frem fra mørket. De fire års læretid har givet ham et helt nyt liv. Det er der ingen tvivl om, siger han.

Allan Petersen er opvokset i Næstved og har boet temmelig mange år i Skælskør. Han er dog netop flyttet til Ll. Ebberup sammen med hustruen Joan og to hjemmeboende børn - ud af deres sammenbragte fem. Allan og Joan har netop haft kobberbryllup.

- Ja, jeg havde en ret turbulent ungdom med nogle kammerater, som kunne de samme »unoder« som mig. Det er ikke noget, jeg er stolt af i dag, men jeg har lært at se fremad. Fortiden kan jeg jo ikke lave om på, siger Allan Petersen.

Faktisk fik Næstved Kommune en plads til ham på et skoleskib, da han var 16 år, men Allan Petersen havde andre planer, så han stak af, inden han skulle påmønstre skibet.

- De havde dog ikke helt givet op, så jeg blev i stedet sendt på Søfartsskole i Svendborg, og underligt nok fandt jeg mig godt til rette der. Jeg blev uddannet matros og sejlede i 8 - 10 år, indtil jeg besluttede mig for at søge ind på skipperskole. I samme periode mødte jeg min hustru, Joan, og hun var bestemt ikke interesseret i at have en mand, som kun var hjemme få uger om året. Derfor måtte jeg tage et valg - og det blev Joan, siger Allan Petersen med varme i stemmen.

Nu stod alle muligheder åbne, og Allan Petersen forsøgte sig med et arbejde på forskellige fabrikker, inden han etablerede sit eget vinduespudserfirma i Skælskør. Her blev han hurtigt lejet ind af et stort firma, og alt kørte på skinner.

- Pludselig skete der en masse. Et dødsfald i den nærmeste familie og nogle andre ting, som jeg ikke rigtig havde indflydelse på. Det væltede mig totalt omkuld. Jeg fik det rigtig, rigtig skidt, og tilbragte de næste seks år hjemme på kontanthjælp, hvor jeg sad foran computeren, brokkede mig over alt og alle og havde ondt af mig selv. Jeg blev sgu mærkelig oven i hovedet, siger han med et forlegent smil.

En dag fik han nok! Hvad der præcis skete, kan han ikke huske, men han begyndte at kaste sig over diverse kurser for at forøge sine chancer for et job. Desuden begyndte han aktivt at lede efter et job på diverse jobportaler.

- Jeg så et opslag som netop var slået op på siden, hvor skorstensfejermester Børge Petersen søgte en voksenlærling, og ærlig talt vidste jeg dårligt nok, hvad en skorstensfejer lavede. Men jeg søgte stillingen, og blev kort tid efter ringet op af Børge, som gerne ville have mig i arbejdsprøvning i en måned, fortæller Allan, som selvom han var både stille og menneskesky, befandt sig umådeligt godt blandt de sortklædte kolleger. Derfor var det ikke en svær beslutning for ham at kaste sig over den fire-årige uddannelse til skorstensfejer i Tønder, også selvom han skulle supplere uddannelsen med 10. klasses eksamen i både dansk og matematik.

- Vi måtte samtidig forsøge at få rusket op i ham, for han sagde jo ingenting. Han var en skygge af sit nuværende »jeg«, siger Børge Petersen grinende.

Men Allan havde pludselig noget at stå op til, et stigende selvværd og forventninger som skulle indfries. Han var kommet ud af sin »skal«.

- Jeg glæder mig hver morgen til at komme på arbejde. Der er ikke to dage, der er ens, og vi får selv lov til at planlægge dagene og kontakte kunderne. Jeg har fået et helt nyt og indholdsrigt liv, siger en glad og smilende Allan Petersen.

Det var derfor en temmelig stor dag, da han den 26. april modtog svendebrevet ved en traditionsrig ceremoni på Skorstensfejerskolen i Tønder. Her overrakte mester, Børge Petersen, den ultimative gave til den tidligere lærling, nemlig den høje skorstensfejerhat sammen med en fastansættelse.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk