4. april 2020
Den store sal er dækket op til fællesspisning. 120 var meldt til - og samtidig kunne forsamlingshuset holde generalforsamling. Formand Lisa Ottesen er med rette stolt af den nyistandsatte sal. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Den store sal er dækket op til fællesspisning. 120 var meldt til - og samtidig kunne forsamlingshuset holde generalforsamling. Formand Lisa Ottesen er med rette stolt af den nyistandsatte sal. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsamlingshus: Nu er salene sat op til nye »narrestreger«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsamlingshus: Nu er salene sat op til nye »narrestreger«
Sorø - 21. februar 2020 kl. 14:12
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er blevet knoklet i Slaglille-Bjernede Forsamlingshus i november og hen over julen. Både store sal og lille sal er blevet malet, og salene udgør nu farvemæssigt en helhed, der skal skabe en endnu bedre ramme om de mange fester og aktiviteter i huset.

- Den gamle bordeauxrøde og »halvlilla« farve i store sal var blevet lidt træt, og i lille sal havde vi orange og gult, så vi kan godt sige, at salene trængte til en kærlig hånd, siger forsamlingshusets formand, Lisa Ottesen.

- Den store sal var for stor en opgave for frivillige, så den klarede Helle Lemvig og malerne fra Fjenneslev Farvehandel & Malerfirma. Lille sal malede vi selv. Vi havde seks mænd og kvinder i sving - fire malede, og to gik til hånde i form af at pille højttalere ned og sætte dem op igen, tage sig af rullegardiner og gardiner med videre. Nu er det hele ført up to date. Pokalskabene i den lille sal er taget ned. Nu kan man i stedet glæde sig over de mange Slaglille-Bjernede triumfer i Foreningshuset på den tidligere skole.

Det er elegante grålige nuancer, der nu præger forsamlingshuset, og i store sal er der også kommet ny belysning. I det ene hjørne, hvor der tidligere var udgang til toiletterne, er der nu gjort plads til et køleskab, og her kan den nye mobile bar nu med fordel placeres.

- Vi har altid haft baren i den lille sal, fortæller Lisa Ottesen.

- Men vi hørte jævnligt, at det kunne være et problem, fordi festen så flyttede ud af den store sal og hen til baren. Nu har man mulighed for at have bar i den store sal.

Pengene, der benyttes til at vedligeholde forsamlingshuset og gøre forholdene bedre, tjenes ved udlejning og arrangementer - ikke mindst det store loppemarked i juni.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk