
Hvis og såfremt corona-restriktionerne er blevet lempet til den tid, inviterer Sorø Bibliotek til en forfatter- og samtaleaften torsdag den 25. februar kl. 19-21. Det er gratis at deltage.
Aftenen kommer til at handle om venskab, og de inviterede forfattere er Signe Foersom og Stine Rusbjerg Guldager, der som tidligere omtalt, for nylig har udgivet bogen »Venskabets Kunst«.
Bogen sætter via en række interviews fokus på de nære venskabers betydning for mennesker i vidt forskellige livssituationer.
Signe Foersom og Stine Rusbjerg Guldager har i øvrigt været venner hele livet.
Selv om det er gratis at deltage, skal man have en billet, og den kan fås på bibliotekets hjemmeside www.soroebib.dk fra den 25. januar - eller på et af bibliotekerne, når de igen har åbent.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her