26. juni 2019
Bibliotekerne bliver i dag brugt til meget andet end lån af bøger og andre materialer. Her f.eks. et billede fra en hårflette-workshop, der blev afholdt på såvel Sorø som Dianalund Bibliotek i 2016. Foto: Thomas Olsen
Bibliotekerne bliver i dag brugt til meget andet end lån af bøger og andre materialer. Her f.eks. et billede fra en hårflette-workshop, der blev afholdt på såvel Sorø som Dianalund Bibliotek i 2016. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere lægger vejen forbi bibliotekerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere lægger vejen forbi bibliotekerne
Sorø - 17. januar 2019 kl. 14:13
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gennem de senere år har bibliotekerne i Sorø og Dianalund føjet flere og flere aktiviteter til deres virke. Forfatter-foredrag, tirsdagstræf, børne-aktiviteter, musikalske lørdage, brætspils-dage, kreative værksteder og byttemarkeder er blot nogle af de mange tilbud.

Dertil kommer, at bibliotekerne - efter at åbningstiderne er udvidet - bliver flittigt brugt af f.eks. strikke- og læseklubber. Og endelig har Sorø Bibliotek i et stykke tid også huset Bykontoret, som både lokale og turister gør brug af.

Alle de nye aktiviteter afspejler sig i besøgstallet, der har oplevet en ganske pæn stigning. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

I Dianalund lagde 3.495 flere besøgende vejen forbi biblioteket i 2018, hvilket er en 10 pct's stigning i forhold til året før.

På Sorø Bibliotek er fremgangen på ca. fem procent med 8274 flere besøg i 2018 end i 2017.

Det glæder Bo Christensen, formand for Kultur og Fritidsudvalget i Sorø Kommune.

- Det er meget positivt. Jeg synes, personalet på biblioteket fortjener en stor ros her. De har i dén grad formået at gribe bolden fra den biblioteksstrategi, som biblioteksledelsen, medarbejdere og politikere formulerede i fællesskab i 2015. Her var målet netop, at biblioteket skulle åbne sig op mod omverdenen. Det har biblioteket været rigtig god til at gøre, og det er en spændende udvikling, som jeg gerne ser fortsætte, siger Bo Christensen (K).

Biblioteket kan altså i dag mange flere ting end tidligere, hvor det først og fremmest handlede om udlån af bøger og andre materialer.

Den del af bibliotekets virke har til gengæld været for nedadgående i mange år, viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2009 blev der på bibliotekerne i Sorø Kommune udlånt i alt 234.353 materialer - det dækker alt fra bøger over tidsskrifter til lydbøger og videoer.

Det tal var i 2015 faldet til 160.942.

Der findes ikke statistik for årene 2016 og 2017. Det skyldes udfordringer med at indkøre det Fælles Bibliotekssystem og deraf følgende usikkerhed om indsamlede data. Tallene for 2018 ventes at komme i sommeren 2019.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk