3. august 2021
Hvis forældre selv passer deres børn, kan de få et kommunalt tilskud. Foto: Anders Ole Olsen
Hvis forældre selv passer deres børn, kan de få et kommunalt tilskud. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere forældre kan få tilskud til at passe børnene hjemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Flere forældre kan få tilskud til at passe børnene hjemme
Sorø - 13. juni 2021 kl. 19:05
Af Martin Pedersen

Hvis man som forælder vælger at holde børnene hjemme og selv passe dem, så kan man få et tilskud fra kommunen.

Nu har Sorø Kommune løsnet på betingelserne for at få kommunalt tilskud til børnepasningen. Det har politikerne i børne- og undervisningsudvalget netop godkendt.

Højst tre børn

Det betyder, at minimumsperioden ændres fra 24 uger til otte uger, og at aldersgrænsen ændres fra 0-2-årige til 0-5-årige børn.

Der kan maksimalt udbetales tilskud til tre børn per husstand. Det månedlige tilskud er på 6954 kroner for 0-2-årige børn og 3993 kroner for 3-5-årige børn.

Tilskuddet beskattes som A-indkomst for modtageren. Der optjenes ikke feriepenge, men allerede optjente feriepenge må gerne udbetales.

Skal gavne i ventetiden

Ifølge kommunens forvaltning har forældrene selv efterspurgt mere fleksibilitet.

Lars Damgaard (DF) er formand for børne- og undervisningsudvalget. Han forestiller sig, at ordningen også kan komme forældre til gavn, der ikke har fået en plads i det ønskede pasningstilbud.

- Det er tænkt som en ekstra mulighed for forældrene. Men det kan måske også være en mulighed, hvis de ikke med det samme kan få den plads, de ønsker, siger han.

- Bliver ikke en sovepude

Han afviser, at det bliver en sovepude og fører til, at pasningstilbuddene ikke bliver udvidet, når det er nødvendigt.

- Vi kigger hele tiden på de udfordringer, vi har, og forholder os til dem. Vi kan jo ikke bygge nye institutioner fra den ene dag til den anden, lige så snart vi mangler nogle pladser. Men det her kan være en nødløsning for de enkelte forældre, siger Lars Damgaard.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk