21. november 2019
Katja Willenbrock fik sæbebobler pustet ud gennem toppen af en plastik-flaske, der var overtrukket med net. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Katja Willenbrock fik sæbebobler pustet ud gennem toppen af en plastik-flaske, der var overtrukket med net. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ferie-leg med bobler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ferie-leg med bobler
Sorø - 16. oktober 2019 kl. 12:35
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sorø Museum har med få virkemidler og genbrugsmaterialer skabt et lege-værksted med vindmøller og sæbebobler. Boblerne bliver gode og store, for der er glidecreme i boblevandet. Værkstedet er også åbent i dag og i morgen. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

To af dem, der har prøvet lege-værkstedet, er Luna Sten Wirring og Katja Willenbrock. Deres ferie-venskab var kun én dag gammelt, da de tirsdag sammen med Katjas bedsteforældre, der bor i Skælskør, lagde vejen forbi Sorø Museum for at prøve ferieaktiviteterne.

Boblerne føg
Dagen før var de to piger samtidig på besøg på Flakkebjerg Skolemuseum, hvor de hurtigt faldt i hak, mens de ved de gamle pulte oplevede, hvordan skoleundervisningen foregik tidligere. Da Katjas bedsteforældre tilfældigvis kendte til Lunas familie, blev det hurtigt arrangeret, at de to piger kunne komme på fælles udflugt den næste dag.

På museet prøvede de at blæse sæbebobler gennem toppen af en plastik-sodavandsflaske forsynet med foderkugle-net - eller trække endnu større bobler med en snor, der er spændt ud mellem to pinde og forsynet med et lille vægtlod (en spændeskive kan gøre det).

Og den leg var både Luna og Katja vilde med, så boblerne føg rundt i museumsgården.

Sorø Museum har samme tilbud til feriebørnene i dag onsdag og i morgen torsdag - begge dage kl. 11.00-15.30. Det er ganske gratis at være med.

Det særlige boblevand
Hemmeligheden bag det gode vand, der giver store og seje bobler, er en ekstra ingrediens.

De fleste ved nok, at hjemmelavet sæbeboblevand består af vand, sulfo og glycerin.

- Men så læste jeg mig frem til, at man kan tilsætte vandet enten glidecreme eller tapetklister for at gøre boblerne endnu mere holdbare. Så jeg smuttede ind på apoteket og købte noget veterinær glidecreme, fortæller grafisk formidler på Sorø Museum, Pernille Jacobsen.

Hvis man selv vil forsøge sig med opskriften, kommer den her:

1 liter vand
50 ml sulfo
En halv spsk glycerin

4 spsk vandbaseret glidecreme.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk