13. maj 2021
Susanne Colbe og Steen Magnussen kan glæde sig over et godt forår 2017, men kulturcaféen står foran et par større investeringer. Foto: Anders Ole Olsen
Susanne Colbe og Steen Magnussen kan glæde sig over et godt forår 2017, men kulturcaféen står foran et par større investeringer. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fantastisk forår på Kulturcafé Ludvig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fantastisk forår på Kulturcafé Ludvig
Sorø - 07. juli 2017 kl. 11:03
Af Bjarne Stenbæk

Foråret 2017 har været den hidtil bedste halvsæson på Kulturcafé Ludvig på Ingemannsvej. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

- Vi har aldrig haft så mange gæster som i dette forår, fortæller Susanne Colbe, der er bestyrelsesmedlem i Kulturcafé Ludvig.

- Og det er ikke bare lokale, der kommer her. Vi har flere udefra med Slagelse og Ringsted som de største leverandører. Vi har også gæster fra Jylland. Sidstnævnte tager typisk en overnatning - og mange af dem, der gæster Ludvig, benytter også de lokale spisesteder, for selv om café indgår i vores navn, sælger vi ikke mad.

- Et andet område, der er vokset hos os, er firma-arrangementerne, fortsætter Steen Magnussen, der også er bestyrelsesmedlem i kulturcaféen.

- Vi har efterhånden en del firma-sponsorer, og mange af dem benytter en koncert på Ludvig som en del af en firmafest.

Eneste lille minus for spillestedet er det, at der ikke er et sted at sende gæsterne hen i Sorø, når koncerten er forbi.

- Det mangler vi, konstaterer Steen Magnussen.

- Vi forsøger at kompensere lidt ved at lade gæsterne blive siddende et stykke tid efter koncerten, og mens vi rydder op - men det ville have været bedre, hvis de kunne gå videre ud i byen.

Selv om det har været et godt forår for Ludvig, er der tale om en nonprofit forening, og pengene kommer ud at arbejde.

- Vi har ikke en formue liggende, som vi kan bruge af, siger Steen Magnussen.

- Til gengæld har vi mange gode støtter, og det er vi glade for. Kommunen, staten og de egentlige sponsorer kan vi ikke undvære.

- Smertegrænsen for en billetpris hos os ligger på 300 kroner til de allerstørste navne, men vi ligger gerne under, supplerer Susanne Colbe.

- Og billetpengene skal vi betale moms af, så det er ikke ren indtægt. Vi skal også bespise musikerne, betale husleje og strøm, og når vi så kan være fra 125 til 140 tilhørere, er det begrænset, hvor mange penge vi har at gøre med.

Heldigvis er det også sådan, at Kulturcafé Ludvig har et godt navn, så mange af kunstnerne vil gerne optræde i Sorø. Det er heller ikke noget problem at skaffe frivillige. Der er 35 med i arbejdet omkring kulturcaféen. Det er tilstrækkeligt, så det har været nødvendigt at oprette en venteliste.

- Nu står vi ikke langt fra den udfordring, at vi skal udskifte en del af vore højttalere og andet af det tekniske grej ud, ligesom vi godt kunne gøre mere ved lyset. Vi vil gerne skifte til LED-lys. Gulvet i salen har det heller ikke for godt, siger Susanne Colbe.

- Det håber vi på at kunne få hjælp til fra vore gode støtter.

Mixerpulten er til gengæld helt ny og digital. Den fik Kulturcafé Ludvig penge til at Brand af 1848 Fond.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk