19. december 2018
Byrådet har lidt utraditionelt valgt at tage udgangspunkt i FN?s verdensmål i forarbejdet til Sorø Kommunes nye visions- og planstrategi.
Byrådet har lidt utraditionelt valgt at tage udgangspunkt i FN?s verdensmål i forarbejdet til Sorø Kommunes nye visions- og planstrategi.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FN's verdensmål danner baggrund for ny Sorø-vision

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FN's verdensmål danner baggrund for ny Sorø-vision
Sorø - 14. marts 2018 kl. 08:56
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Byrådet har taget hul på debatten om en ny visions- og planstrategi. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

- Vi ved godt, at FN's verdensmål har sit udgangspunkt, hvad landene i verden kan gøre, men i Sorø Kommune har vi alligevel valgt at lade verdensmålene danne baggrund for den nye kommunale visions- og planstrategi. Vi vil gerne se, hvad vi lokalt kan bidrage med for at gøre verden til et bedre sted.

Det siger borgmester Gert Jørgensen (K). For nylig tog byrådet nemlig fat på visions- og planstrategien for 2019-2022 og også de følgende år. Med forhenværende EU-kommissær, miljø-, klima, og energiminister Connie Hedegaard som »indsparker« blev processen sat i gang ved et seminar på Kobæk Strand, og her valgte politikerne en lidt anderledes tilgang til visionsarbejdet.

18. marts går sagen videre i økonomiudvalget, og så tager byrådet stilling til oplægget på sit møde 4. april. Derefter sendes strategien i høring hos borgere, organisationer, foreninger mv. Alle får mulighed for at give deres besyv med, når strategien skal »koges ind« til de væsentlige punkter, der er relevante for en kommune. Visions- og planstrategien kan så vedtages på byrådets møde i november 2018.

- Hele byrådet bidrog konstruktivt på seminaret, så allerede der fik vi et væld af idéer på bordet, siger Gert Jørgensen.

- De idéer udmøntes i lokale temaer, som danner baggrund for oplægget, og så håber vi, at borgere og andre interessenter i Sorø Kommune vil bidrage i rigt mål.

Der kunne eksempelvis fokuseres på det gode hverdagsliv i en kommune, der er bæredygtig, og som byger på natur, kultur og historie.

- Vi har jo med glæde konstateret, at borgerne i Sorø Kommune i en ny undersøgelse har nogle af de mest lykkelige borgere i Region Sjælland, siger Gert Jørgensen.

- Vi ligger også rigtig godt, når det handler om sundhed, så der er et fint fundament at bygge på.

For det enkelte menneske er sundhed og trivsel i centrum, ligesom der skal være muligheder gennem hele livet. Her vil borgere, brugere, foreninger, frivillige, organisationer og erhvervsliv skulle spille med - men også daginstitutioner og skoler skal drages ind, så uddannelse og dannelse af kommunens børn bliver af bedste slags.

Optimale rammer for oplevelse af natur, kultur og historie skal være med til at styrke Sorø Kommunes position som attraktiv bosætningskommune. Det kræver også god infrastruktur - både digitalt, fysisk og trafikalt, herunder også den kollektive trafik - og at de kommunale ejendomme er i god stand.

Borgerne skal inddrages og inviteres med i projekter og beslutninger, og lokalsamfundene skal styrkes, så de kan danne rammen om gode liv i et samspil med borgere, foreninger og virksomheder.

Også erhvervslivet skal fortsat styrkes, så det kan tilbyde attraktive job. Det kræver også, at der i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner sikres god og veluddannet arbejdskraft.

Det er nogle af de rammer, politikerne indtil nu har arbejdet med. De skal nu gennem en yderligere politisk bearbejdning, inden udkastet til ny strategi sendes ud til diskussion blandt kommunens borgere.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk