6. april 2020
En allikerede kan være livsfarlig. Privatfoto
En allikerede kan være livsfarlig. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et gitter kan redde liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et gitter kan redde liv
Sorø - 25. marts 2020 kl. 06:42
Af Merete Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når det handler om ens egen - og ens families sikkerhed, så behøver man ikke at gøre andet end at ringe til sin lokale skorstensfejer, hvis man vil sikre sig, at en tilstoppet skorsten ikke er årsag til en farlig kulilteforgiftning.

I øjeblikket er foråret i hastig fremmarch, og det betyder også, at den sorte allike har fuld gang i sit redebyggeri, og ét af allikens yndlingssteder er oftest skorstenen.

En allikerede består helt enkelt af et tæt lag af grene og kviste, og den aktive fugl kan i løbet af kun tre til fire dage blokere skorstenen fuldstændig. Risikoen for kulilteforgiftning er særlig stor ved skorstene, der er tilsluttet træpille- eller brændefyr, brændeovn, pejs og lignende.

Kulilteforgiftning kan på flere måder betegnes som »en stille dræber«, da man hverken kan lugte eller smage, hvis kulilteværdien i boligen er forhøjet. Faktisk er kulilte dræbende - selv i meget små mængder.

- Vi sætter i hvert fald 100 allikeriste op om året - måske flere. Ofte undrer husejeren sig måske over, at der ikke rigtig er »træk« i skorstenen. Andre gange er det måske naboen, som gør opmærksom på øget fugleaktivitet omkring skorstenen, hvorefter vi bliver tilkaldt, siger skorstensfejermester Børge Petersen fra Fulbyvej 4H i Sorø.

Skorstensfejeren kan montere en allikerist, der forhindrer, at allikerne bygger rede. Har de allerede bygget rede, så skal man hurtigst muligt slukke fyret, brændeovnen eller pejsen, så der ikke er risiko for kulilteforgiftning, og så skal man kontakte sin skorstensfejer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk