6. maj 2021
Den gamle bindingsværkbygning har nu fået sit endelige dødsstød.Foto: Anders Ole Olsen
Den gamle bindingsværkbygning har nu fået sit endelige dødsstød.Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endelig tilladelse til at rive det gamle hus ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endelig tilladelse til at rive det gamle hus ned
Sorø - 16. april 2021 kl. 06:05
Af Lene Berthelsen

Sagen har efterhånden kørt i nogle år, men nu er det sidste punktum tilsyneladende sat.

Et snævert flertal i kommunalbestyrelsens teknik- og miljøudvalg har netop givet dispensation til, at ejeren af Storgade 13 må nedrive den bevaringsværdige bygning, der ligger i baggården. En flere hundrede år gammel bindingsværkbygning, der engang har været en del af Sorøs første kommuneskole.

Sagen har været forbi udvalg og byråd nogle gange før og også ude i høring, hvor der har været protester fra ikke mindst Sorø Bevaringsforening.

Da den senest var i byrådet i januar var det kun SF, Enhedslisten og løsgængeren Anita Skjoldager Eskildsen, der stemte imod en nedrivning. Altså blot tre ud af 25 medlemmer.

Så selv om afgørelsen i udvalget denne gang var snæver, er der reelt et meget stort politisk flertal for nedrivningen.

Frigængernes Niels Aalbæk har vaklet en del. Sidst den var i udvalg stemte han imod nedrivning. Da den kom i byrådet, stemte han for nedrivning. Og nu har han igen stemt imod.

Han foreslog i stedet, at kommunen skal købe ejendommen for at bevare den. Et forslag, der dog kun blev bakket op af Anita Skjoldager Eskildsen.

- Det er ikke nogen nem sag. Hele processen kunne have været kørt anderledes. Det har været meget teknisk og med knap så meget fokus på kommunens opgave med at bevare. Så mange ejendomme af høj kulturhistorisk værdi, har vi jo heller ikke. Generelt synes jeg, at kommunen sætter barren for lavt, når det gælder byens gamle og smukke bygninger, siger Niels Aalbæk.

Flertallet i udvalget er dog fortsat af den holdning, at den gamle skolebygning er i for dårlig stand til, at det giver mening at bevare den, og at husets ejer skal have lov til at udvikle grunden, som han gerne vil.

Når bygningen er revet ned, vil ejeren i stedet opføre en ny længe til beboelse. En længe, der bliver i stil med den, der allerede står klar og beboet i samme baggård.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk