13. april 2021
Lene Hansen, der har skomager-butikken lige ved siden af Bente Design i Storgade, fik æren af at være første kunde i stolen efter en lang nedlukning. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Lene Hansen, der har skomager-butikken lige ved siden af Bente Design i Storgade, fik æren af at være første kunde i stolen efter en lang nedlukning. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter måneders nedlukning: Lene var den heldige første kunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter måneders nedlukning: Lene var den heldige første kunde
Opdateret 06. april 2021 kl. 09:57
Sorø - 06. april 2021 kl. 09:44
Af Ulla Grundtvig Brask

I mere end tre måneder har Bente Holck ikke kunnet klippe og ordne hår i butikken »Bente Design« i Storgade.

Det har været tre lange måneder, hvor indehaveren har savnet både sit fag og sine kunder.

Men tirsdag morgen fik hun igen lov til at åbne sin salon. Det har hun glædet sig rigtigt meget til.

- Jeg har ikke online-bestilling, så da statsministeren meldte ud, at frisørerne kunne åbne den 6. april, begyndte min telefon at ringe helt vildt. Alle ville have en tid. Jeg har fuldt booket de kommende 14 dage - også på onsdage hvor jeg plejer at holde lukket. Så jeg får meget travlt, siger Bente Holck.

Hun har arbejdet som frisør i mere end 40 år og haft egen butik i de 30 af dem.

- Jeg har aldrig prøvet at have fri så lang tid. Det har været svært, men jeg har fået økonomisk kompensation. Jeg er ikke en af dem, der har været ude i folks hjem og klippet i stuerne eller på badeværelset. Det ville jeg ikke have det godt med på grund af smittefaren, siger Bente Holck.

Det eneste gode ved nedlukningen har været, at der var god tid til at være sammen med børnebørnene, siger hun,

Det var Lene Hansen fra nabobutikken i Storgade, som fik æren af at være den første kunde i stolen tirsdag morgen.

Hun var klar i sine instruktioner til frisøren:

- Det skal bare være kort.
En melding der fortæller ret præcist, hvor irriterende Lene Hansen har været over sit alt for lange hår.

- Jeg var til frisøren først i december, og normalt bliver jeg klippet hver 4. til 6. uge. Så kan du godt regne ud, at det er blevet alt for langt, siger Lene Hansen.

Det var ikke blot en tilfreds og glad kunde, som sad i stolen hos Bente Design. Også Bente Holck selv nød at være i salonen igen.

- I morges havde jeg det lidt lige som første skoledag. Jeg var både spændt og glad, siger hun.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk