21. september 2019
Jørgen Rasmussen er glad for sit arbejde, men kroppen fortæller ham, at det er på tide at gå på pension. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Jørgen Rasmussen er glad for sit arbejde, men kroppen fortæller ham, at det er på tide at gå på pension. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter 21 år: Nu har Jørgen sat Sorø Blomster til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 21 år: Nu har Jørgen sat Sorø Blomster til salg
Sorø - 14. april 2019 kl. 09:03
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jørgen Rasmussen fylder 68 næste gang. Efter 21 år som blomsterhandler og 51 år på arbejdsmarkedet er det nok. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

God kvalitet og god service har altid været kendetegnende for Sorø Blomster - eller Sorø Blomstercenter - i Storgade 33. Her har Jørgen Rasmussen drevet sin forretning i 21 år, men nu lakker det mod enden. Jørgen har sat butikken til salg.

- Jeg håber, at der kommer en ildsjæl, der vil drive forretningen videre, siger han.

- Jeg synes, at Sorø har brug for to0 blomsterforretninger, og man kan leve af butikken her, hvis man har lyst til at gøre det arbejde, der er nødvendigt.

Det var Jørgen, der selv satte sin vilje igennem, da Sorø Blomstercenter blev erhvervet for 21 år siden.

- Da jeg var ung, sagde jeg, at jeg ville være damefrisør, blomsterdekoratør eller ansat i tøjbranchen, fortæller han.

- Af et familiemedlem blev jeg frarådet at gå ind i frisørbranchen, hvor han selv var. Da jeg talte med min far om mulighederne, svarede han: Du skal ikke være blomsterdekoratør, og forøvrigt har jeg skaffet dig en læreplads.

Det var hos Otto Johansen i Slagelse, og det blev starten på 30 år i tøjbranchen.

- Jeg var glad for at være hos Otto Johansen. Ellers var jeg jo heller ikke blevet der i 30 år, fortæller han.

- Men jeg havde lyst til at prøve noget andet, og så snuppede jeg blomster-uddannelsen.

I Sorø var Minna Jørgensen interesseret i at sælge sin blomsterbutik, som hun i øvrigt havde haft i 18 år, og så sprang Jørgen til.

- Jeg er glad for at være her, men kroppen vil ikke mere, siger han.

- Det hele er selvfølgelig ikke blevet bedre af, at jeg faldt 4. december under et besøg på Grønttorvet og brækkede skulderen. Det gjorde jo, at vi lå underdrejet i december og oven i det måtte holde lukket mellem jul og nytår. Da opdagede jeg så, at det var ganske rart ikke at skulle på arbejde i den periode.

To gange om ugen er Jørgen på Grønttorvet - ja, i de travleste perioder bliver det oven i købet til tre - og så har han også en hollandsk leverandør.

- Når jeg skal til København, kører jeg hjemmefra kl. 5 om morgenen. Man skal nå forbi Køge-afkørslen inden kl. 6 - ellers ryger man ind i køen, fortæller Jørgen Rasmussen.

- Og man skal være glad for jobbet her, for jeg tror ikke, at jeg siden overtagelsen i 1998 har haft mange arbejdsuger med en arbejdstid på under 50 timer - men jeg har da kunnet holde ferie, så værre er det heller ikke.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk