14. december 2018
Afdøde Per Eriksen har doneret kunstværket i to dele, der præsenteres af sønnen Jesper, hustruen Lisbet, kunstneren Branka Lugonja og hospicechef Bettina Kotasek. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Afdøde Per Eriksen har doneret kunstværket i to dele, der præsenteres af sønnen Jesper, hustruen Lisbet, kunstneren Branka Lugonja og hospicechef Bettina Kotasek. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Donation hylder livet og giver stof til eftertanke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Donation hylder livet og giver stof til eftertanke
Sorø - 17. august 2017 kl. 19:29
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hospicegården Filadelfia fik doneret et kunstværk af Branka Lugonja. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

13. maj i år døde Per Enslev Eriksen. Men inden kræftsygdommen fik det endegyldige overtag, fik Per Eriksen en idé, som hans efterladte sammen med glaskunstneren Branka Lugonja skulle føre ud i livet.

- Naturligvis var det en sørgelig anledning, men Per var rigtig glad for at være på hospicegården, der skabte en smuk ramme om hans sidste tre uger, fortæller Lisbet Eriksen, der var gift med Per Eriksen.

- Per var selvstændig med udgangspunkt i Slagelse, og han havde i sit job en del med glaskunstneren Branka Lugonja at gøre. Han ville donere et kunstværk til hospicegården, og han var ikke i tvivl om, at det skulle være Branka, der skabte kunstværket.

Per Eriksen ville gerne have indflydelse, men han ville ikke selv bestemme, hvordan kunstværket skulle se ud.

- Branka besøgte os på hospicegården, fortæller Lisbet Eriksen.

- Og Per fortalte hende, hvad han havde af tanker. Produktionen af kunstværket tog Branka først fat på efter Pers død.

- Jeg har taget udgangspunkt i livet, fortæller Branka Lugonja.

- Mikro- og makroverden mødes, og i virkeligheden er der ret kort afstand mellem de to verdener. Figurer, der kan vær mennesker, springer ud fra den ene del af værkets centrum - det kan være fødslen - og svømmer i cirkler - nogen med hinanden, andre mod hinanden - tilbage til start, der altså også udgør afslutningen. De fleste svømmer hele vejen - andre mister pludselig eksistensen undervejs.

- Værket er skabt på baggrund af min samtale med Per, fortsæter hun.

- Og Per valgte netop glaskunst, fordi der i glaskunst er mange skjulte nuancer og detaljer, der først kommer frem, når værket ses i lys. Værket er først og fremmest en hyldest til livet. Det var livet, Per gerne ville fejre, og det var ikke mindst lys i vores liv, han gerne ville efterlade sig.

Hospicechef Bettina Kotasek betegnede ophængningen af Branka Lugonjas glaskunst som en stjernestund.

- Per var glad for at være her, og han var et meget tænksomt menneske, fortalte hun.

- Vores nye glaskunst symboliserer livet og døden. Den sætter sit præg på hospicegården og giver anledning til eftertanke.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk