- Det var et planlagt drab.
Det var en af de skærpende omstændigheder ved grusgrav-drabene i Sorø i september sidste år. Dommeren har netop fortalt, hvad der lægges til grund for at give 23-årige Asbjørn Helligsøe Haferbier fængsel på livstid og hans 20-årige kammerat seks måneders ubetinget fængsel.
- Vi har lagt vægt på at skudene tog 40 sekunder at affyre. Alle der har hørt optagelsen kan fornemme at det var lang tid. Derefter tager man ud på gerningsstedet med et skarpladt våben. Det var kynisk, lød det fra dommeren i Retten i Næstved.
Det var et enigt nævningeting og dommer, der i dag kendte to unge mænd skyldige.
Den 23-årige mand fra Slagelse, der nu er dømt for manddrab på Søren Ertmann fra Sorø og Jan Lindskov fra St. Merløse ved en grusgrav på Rustkammervej i Sorø, skal nu i fængsel efter at have siddet varetægtsfængslet siden 13. september sidste år. Det samme skal hans 20-årige kammerat fra Sorø, der blandt andet blev dømt for at have medvirket til at skaffe de to lig af vejen, men nu er fri, da han har siddet fængselt siden september.
De to unge mænd, der kommer fra samme omgangspres, har de seneste dage fortalt deres version af sagen for retten og de seks nævninge.
Hverken nævninge eller dommere troede dog på den 23-åriges forklaring om, at det var en tredjemand, der ankom til grusgraven og dræbte Søren Ertmann og Jan Lindskov. Heller ikke den 20-åriges forklaring om, at han hverken var ude af bilen eller deltog i ildspåsættelsen af bilen, troede de på, da en lydoptagelse viser noget andet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
06:00 | Miljøbevidst motorsav |
00:01 | Lav din egen gratis flis |