18. september 2018
Dianalund IFs U-15-hold med trænerne Henrik Hansen (tv.) og Henrik Malmberg er nu tilbage under koldere himmelstrøg. Foto: Mie Nieel
gallery icon

Se billedserie

Dianalund IFs U-15-hold med trænerne Henrik Hansen (tv.) og Henrik Malmberg er nu tilbage under koldere himmelstrøg. Foto: Mie Nieel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dianalund-piger fik levet den amerikanske drøm ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dianalund-piger fik levet den amerikanske drøm ud
Sorø - 08. marts 2018 kl. 15:11
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dianalund IFs U-15 piger snuppede 14 danske vinterdage i Tampas sol. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Når pigerne på Dianalund IFs U-15 hold i fodbold sætter sig noget for, så gennemfører de det også. Uanset, hvor umuligt det ser ud.

Det er den konklusion man kan drage, efter at pigerne netop er vendt hjem fra en 14 dages fodboldtur i byen Tampa i Florida. I foråret i 2016 blev den amerikanske drøm født. Pigerne begyndte at sælge målaktier og småkager. De holdt et sodavands-diskotek og løb et par sponsorer på dørene - og så fik de tilsagn om 10.000 kr. fra DBU. Med 49.000 kr. i kassen begyndte det hele at tage en mere virkelig form.

- Vi tilmeldte os et fodboldstævne og glædede os meget til at deltage, så skuffelsen var stor, da stævnet så blev aflyst på grund af en orkan, fortæller Josefine Malmberg, Emma Hansen, Mille Hansen og Tilde Søemosegaard i munden på hinanden.

Heldigvis fik en af holdets trænere, Henrik Malmberg, kontakt til en pigefodboldtræner i Tampa, og så blev et andet besøg sat i stand. Dianalund-pigerne var i USA, hvor kvindefodbold er større end herrefodbold - på herresiden er amerikanerne mere til football, baseball, basketball og ishockey - og med velvilje fra de skoler, pigerne går på, blev uge 8 inddraget til vinterferie sammen med uge 7.

- Vi var privat indkvarteret hos pigerne i den lokale fodboldklub, og vi kan i hvert fald konstatere, at amerikanerne eer utroligt gæstfri - meget mere end vi er i Danmark, er de fire enige om. Og jo, de blev beværtet med en del »junk-food«, men de fik også mere solid kost undervejs.

Pigerne fra Dianalund spiller i næstbedste række på Sjælland, men selv om de går op i fodbold, spiller de i høj grad også for sjov. Sådan er det ikke i USA.

- Det er dyrt at gå på college i USA, så pigerne i high school-alderen spiller i høj grad for at opnå et stipendium, så de kan gå gratis på college- og universitets-uddannelse, fortæller Josefine Malmberg, og Emma Hansen føjer til.

- Derfor går det meste af deres liv op i fodbold. De begynder på high school-holdene, men er de så gode nok, kommer de videre til den klub, der er. I alt er der kun 60 klubber i USA - men til gengæld er de gode, og amerikanerne vinder jo ofte VM og OL for kvinder.

Tre kampe blev det til undervejs, og det gav to nederlag på 1-0 samt en sejr på 4-1 over.

- I den første kamp var vi ramt af jetlag, ligesom vi endnu ikke havde vænnet os til varmen, fortæller Tilde Søemosegaard.

- Vi havde bolden mest og havde lige så mange chancer som dem.

»Værtspigerne« var U-16 spillere, så dem mødte Dianalund-pigerne ikke - de var lige nummeret for stærke, blev det vurderet. De trænede dog sammen - også fysisk træning, der for de amerikanske piger er sat langt mere i system, end vi kender det fra Danmark. High School nåede Dianalund-pigerne ikke at besøge.

- Nej, der var lagt et stramt program for os, fortæller Mille Hansen.

- Vi skulle opleve så meget som muligt og var bl.a. i Disneyland, på stranden, i Busch Gardens og i et kæmpe indkøbscenter, hvor tingene var vildt billige i forhold til Danmark. Vi besøgte også den danske fodboldspiller Martin Vingaard, der har spillet i Esbjerg, FCK, FCN og det danske landshold. Nu spiller han i Tampa Bay Rowdies.

Sammenhold og god fodboldtræning bidrog turen naturligt nok til, og nu kunne Dianalund-pigerne godt tænke sig at komme til USA igen - eller at få besøg af deres amerikanske venner.

- Vi skriver jo sammen med dem og holder dermed kontakten ved lige, for de var rigtig søde, kommer det samstemmende fra de fire, der også nød godt af den venskabspokal, de fik af deres amerikanske værter.

- I flyveren spurgte stewardessen, om vi havde vundet den flotte pokal - og det kom vi nok nærmest til at sige ja til, lyder det med store grin. Det førte til, at Dianalund-pigerne blev hædret over flyets højttaleranlæg, og hele flyet klappede. Også i lufthavnen i Orlando kom en del amerikanerne forbi og ønskede tillykke med den flotte pokal.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk