10. april 2020
42-årige Ditte Kvist finder det meget meningsfuldt og berigende at kunne hjælpe både store og små med mundmotoriske problematikker. Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

42-årige Ditte Kvist finder det meget meningsfuldt og berigende at kunne hjælpe både store og små med mundmotoriske problematikker. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det begyndte med datterens mundmotorik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det begyndte med datterens mundmotorik
Opdateret 03. juli 2019 kl. 13:54
Sorø - 03. juli 2019 kl. 13:12
Af Merete Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ditte Kvist er kvinden bag »Mund Motorisk Klinik«, som benyttes af både babyer og ældre, som har udfordringer enten i forbindelse med måltider eller taleproblemer. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske. Den 42-årige ergoterapeut Ditte Kvist har netop åbnet »Mund Motorisk Klinik« på Holbergsvej 2, 1. sal i Sorø.

Målgruppen hos Ditte Kvist strækker sig lige fra babyer, som kan have svært ved at blive ammet, børn og unge med udfordringer når de spiser - eller generelle taleproblemer, voksne med stråleskader fra hoved-hals-cancer, ansigtslammede til ældre, som er småtspisende og har problemer med at synke.

- Jeg blev uddannet ergoterapeut for 17 år siden og er derudover uddannet stimulastik-instruktør. Sidstnævnte er sansning og motorik for babyer i alderen 0-1 år, fortæller Ditte Kvist. Hun har arbejdet i offentligt regi i over 16 år, blandt andet i genoptræningsdelen på Sorø Sundhedscenter.

- Der fik jeg større og større fokus på de problematikker, der vedrørte ansigt, mund og svælg. Det er en vigtig funktion at kunne bruge munden, og det er et stort spring eksempelvis at gå fra sondemad til selv at kunne spise. For mange voksne har det simpelthen været et mål for træningen at kunne komme på restaurant og spise, siger hun.

Ditte Kvist er født og opvokset i Farum, men har boet de seneste 10 år i Sorø sammen med sin mand, Mads, og deres tre døtre på 7, 10 og 12 år.

- Min ene datter havde nogle mundmotoriske problemer, da hun var yngre, hvor hun havde svært ved at holde maden i munden og havde udfordringer med at proppe munden med mad. Ja, et stramt tungebånd eller en nedsat kæbefunktion kan skabe megen ravage, og den nærmeste klinik, hvor hun kunne få træning, lå i Virum, siger hun og påpeger, at der i dén grad er behov for lokale klinikker med speciale i mundmotoriske områder.

De eksisterende ligger i Jylland, på Fyn og i Nordsjælland.

Af samme årsag har Ditte Kvist etableret sin egen hyggelige klinik på Holbergsvej, hvor hun foretager undersøgelser, træner og vejleder i mundmotoriske problematikker.

Ud over sin ergoterapeutuddannelse har Ditte Kvist også taget en diplomuddannelse i demens, ligesom hun har taget en diplomuddannelse i dysfagi (synkebesvær, red).

Hun har desuden et væld af faglige kompetencer fra sin ergoterapeutuddannelse og fra et hav af kurser, hvoraf mange er med fokus på mundmotoriske udfordringer.

- Jeg synes virkelig, at jeg har et meningsfuldt arbejde. Det er skønt at være »detektiv« og gå på opdagelse i årsagen til en problematik. Kroppen hænger sammen, så ofte vil det være en helhedsvurdering, som måske baserer sig på, om der er en sammenhæng med, hvordan kroppen generelt fungerer motorisk og sansemæssigt, og om man sidder korrekt, når man spiser, om en ammestilling er forkert, eller om madens konsistens giver spise- eller synkebesvær, siger hun.

Når hendes klienter skal træne forskellige dele af mundmotorikken, kan træningssessionen indebære dét at blæse sæbebobler eller bruge næsefløjter, ligesom det kan være træning af læbeluk med sugerør eller fløjter.

Ditte Kvist har et hav af remedier som kan træne forskellige dele af munden.

- Mange tror, at jeg kun observerer klienten, men faktisk foretager jeg altid en »hands-on-undersøgelse«, hvor jeg blandt andet ved hjælp af en spatel med lys og forskellige tests, kan tjekke mange af mundens funktioner, ligesom jeg kan løfte tungen med en »liper«. Jeg undersøger rigtig meget både indenfor og udenfor munden, så jeg har det allerbedste udgangspunkt for rådgivning eller en eventuel træningsplan, siger Ditte Kvist.

Hvis man vil vide mere om Mund Motorisk Klinik, så kan man gå på hjemmesiden www.mundmotorik.dk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk