26. juni 2019
Aldi går i gang med at flytte ind i den nye bygning ved Holberg Arkaden den 15. januar. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Aldi går i gang med at flytte ind i den nye bygning ved Holberg Arkaden den 15. januar. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den nye Aldi-bygning er snart klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nye Aldi-bygning er snart klar
Sorø - 21. december 2018 kl. 17:53
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er hektisk aktivitet ved Holberg Arkaden i Sorø i øjeblikket, skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Tømrere, elektrikere, brolæggere og flere andre håndværkere er i fuld gang med at gøre den nye Aldi-bygning klar til indflytning i januar.

Håndværkerne har kun et par uger til at blive færdige med alt både rundt om bygningen og indvendigt. Den 15. januar går den eksisterende Aldi-butik i Sorø nemlig i gang med sin flytning fra Absalonsgade til Holberg Arkaden.

I disse dage arbejder håndværkerne på at blive færdige med flisebelægningen foran butikken og montering af lys og elektriske installationer inde i butikken.

En af de håndværkere er tømreren Kim Gormsen fra Kj Byg og Fugeservice.

- Jeg er i gang med den afsluttende fuge langs gulvet. Man kunne også have monteret en liste, men en fuge er mere rengøringsvenlig, siger Kim Gormsen.

Virksomheden Innovater ejer bygningen, som Aldi skal leje sig ind i. Når Aldi flytter ind i januar, er det dog planen, at Innovater sælger bygningen videre til kommanditselskabet K/S Sorø, Holberg Arkaden.

Det fortæller Peter Søgaard, der er udviklingsdirektør i Innovater.

Han forklarer, at byggeriet er gået efter planen.

- Der var en lille smule forurening, der skulle håndteres. Det er helt normalt, siger han.

Museum Vestsjælland har også været involveret i byggeriet.

- Undervejs dukkede der nogle stumper af et staldgulv fra 1800-tallet op. Det har sandsynligvis forbindelse til en gammel købmandsgård. Men staldgulvet er ikke længere bevaret, siger Peter Søgaard.

Åbningsdagen for den nye Aldi-butik er endnu ikke på plads.

- Mit bedste bud vil være i uge 5, altså i slutningen af januar. Vi er langt med arbejdet. Senere begynder Aldi så småt at rulle deres inventar ind, og fra den 15. januar kommer der fuld tryk på med reoler, kasselinjer og varer på hylderne. Det er sjovt at se, hvordan alting står helt snorlige lige inden åbningen, siger udviklingsdirektør Peter Søgaard.

Den nye butik er blevet opført dér, hvor den gamle SuperBest-bygning tidligere stod. Nedrivningen af den bygning begyndte i juni 2018.

Den nye Aldi bliver 860 kvadratmeter stor. Den har været mindst fire år undervejs. Siden SuperBest og Netto forlod Sorøs bymidte, har Sorø Kommune forhandlet med to andre interessenter inden for dagligvarehandel. Der har også været politisk debat om den nye bygnings udseende.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk