4. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Vi var langt bagefter med genåbningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Vi var langt bagefter med genåbningen
Sorø - 25. maj 2020 kl. 19:51
Af Linda Nielsen, byrådsmedlem for SF
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er af højeste vigtighed, at man kan få mulighed for gode besøg fra sin familie og pårørende, når man bor i plejecentre eller døgninstitution.

Det tror jeg, at mine byrådskolleger bakker op om. Besøgene skal selvfølgelig foregå kontrolleret.

Da der den 14. maj blev åbnet for, at beboerne kunne modtage besøg fra familie og pårørende, var det på høje tid.

Men helt ærligt, så synes jeg, vi var langt bagefter med åbningen. Kommunernes Landsforening vurderede, at der ikke var grund til at vente på flere retningslinjer fra sundshedsstyrelsen, før man åbnede.

Det betød, at mange kommuner havde haft åbent længe. I Sønderborg kommune havde man fx kunne få besøg fra 1. maj. De retningslinjer, der er for besøgene i Sorø kommune, svarer til det, andre kommuner har praktiseret siden starten af maj.

Så er det næste spørgsmål, om man kan få indendørs besøg? Det foreslår Socialdemokratiet, men bliver gjort til grin af andre partier i socialudvalget, hvilket jeg ikke forstår!

Der findes anvisninger på, hvordan det kan lade sig gøre med indendørs besøg. Man kan bare kigge i retningslinjerne fra socialstyrelsen den 15. maj. Der står på side 8:

»Følgende forhold skal indgå i vurderingen af, om borgeren kan modtage besøg i den del af tilbuddet, som beboeren selv råder over:

- Borgeren har egen indgang fra udearealer.

- Sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer kan overholdes.

- De besøgende alene har adgang til beboerens egen bolig og således ikke kan benytte indendørs fællesarealer.«

Med de retningslinjer skal vi se at få undersøgt, om der kan være en mulighed for indendørs besøg i plejecentre og døgninstitutioner i Sorø Kommune.

Det er muligt, at der er behov for mere personale til at håndtere besøgene, men så må vi prioritere det.

Det her handler om at give mulighed for en menneskelig tilværelse.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk