24. august 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Vi må ikke opgive hinanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Vi må ikke opgive hinanden
Sorø - 19. februar 2019 kl. 19:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lige om lidt starter de indledende øvelser til budget 2020.

Til budget 2019 fremlagde vi socialdemokrater sammen med SF og Enhedslisten et budgetforslag, som vi kaldte et "rugbrødsbudget". Det indeholdt ingen nye større projekter, til gengæld var der heller ingen besparelser på skole-, børne- og ældreområderne.

Et borgerligt flertal støttet af Alternativet stemte for andre prioriteringer og vores forslag fik faktisk ikke et ben til jorden - men - vi politikere må ikke opgive hinanden.

Jeg ved, at der også er borgerlige politikere, der brænder for børns vilkår. Derfor er mit personlige håb da også, at vi denne gang kan tale os frem til en prioritering, der investerer i flere fagligt dygtige voksne og tid og omsorg i forhold til vores mindste.

Jeg anerkender fuldt ud, at vi ikke har ubegrænsede mængder af penge og derfor ER prioriteringer nødvendige.

Når vi så skal prioritere, så håber jeg, at vi i enighed vil investere i de første år af vores børns liv og i indskolingen i folkeskolen. Er det, fordi børnehaver, hele folkeskolen, fritidslivet, handicappede og ældre ikke er vigtige? Selvfølgelig ikke.

Nej - mit håb er begrundet i, at ligesom en murer starter med et solidt fundament, når et hus skal bygges, så starter vi med sundhedspleje, dagpleje, vuggestuer og indskoling, når fundamentet til alt det andet - det gode liv og alt det, vi skal lære - lægges.

Anne Madsen (S)
Byrådsmedlem

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk