14. april 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Utroligt men sandt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Utroligt men sandt
Sorø - 08. april 2021 kl. 18:53
Af Leo Egenby, Holbergsvej 77, Dianalund

For undgå beskyldninger om, at jeg er ude i et partipolitisk ærinde, vil jeg fastslå, at jeg har stemt borgerligt siden Anker Jørgensens angreb på Danmarks økonomiske frihed i 70-erne, og stadig følger den linie.

Avisen bringer et indlæg med titlen Nej til omfartsvej af Susanne Borggaard (SB), der efter eget udsagn er spidskandidat for Nye Borgerlige (NB) i Sorø.

SB fremfører i indlægget, at hendes parti ikke vil bruge kr. 52 mio. på en planlagt omfartsvej ved Tersløse, men at pengene vil være bedre anvendt til anlæg af cykelstier, andre steder i kommunen.

Det anførte politiske standpunkt kan naturligvis ikke bebrejdes partiet NB - medmindre det virkelig er partiets holdning - men det vidner om et eklatant ukendskab til den politiske historie og de vurderinger, der ligger til grund for en beslutning, der igennem ikke under 30 år, er foretaget af vekslende kommunalbestyrelser i såvel Dianalund som Sorø kommunalbestyrelser.

Begrundelsen for, at omfartsvejen p.t. er stillet i bero, skal jeg ikke komme ind på her, da det vil være for omfattende og da argumenterne er kendt af de fleste.

Jeg vil dog gøre SB opmærksom på, at projektet indeholder anlæg af indtil flere af de efterlyste cykelstier, og at omfartsvejen skal afhjælpe en del af de mange problemer der findes, i forbindelse med skoleelevernes sikre adgang til Holbergskolen.

Ydermere har det formentlig undgået SB's opmærksom-hed, at hele området omkring Dianalund er under udbygning, med indtil flere hundrede nye beboelseshuse, hvilket vil generere endnu mere trafik på de overbelastede veje i området, i Tersløse målt til omkring 8.000 biler om da-gen.

Jeg tror, at jeg taler for de fleste beboere i Tersløse, når jeg påstår, at vi føler at vi bor som meget nær nabo til en motorvej, hvor biler og landbrugsred-skaber af alle størrelser, passerer med stor hastighed, ca. en halv meter fra vores hæk.

Til SB kan jeg oplyse, at Holbergsvej gennem Tersløse kun har et smalt fortov i den vestlige side, som hver dag benyttes af skoleelever og andre, både gående og cyklende, da færdsel på asfalten er for farlig for »bløde« trafikanter.

I håb om, at Sorø kommune snarligt finder plads i budgettet til omfartsvejen, vil jeg sluttelig tilføje - når man titulerer sig som "spidskandidat" for et seriøst politisk parti, bør man som minimum sætte sig ind i projekterne og i baggrunden for kommunalbestyrelsens beslutninger desangående.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk