18. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Truslen udefra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Truslen udefra
Sorø - 14. september 2018 kl. 06:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Igennem nogle år er vi gentagne gange blevet tildelt spalteplads til vores opfordring om at handle lokalt med henblik på at støtte og udvikle det lokale næringsliv, herunder detailhandlen.

Vores begrundelse har været den enkle, at uden et velfungerende forretningsliv dør lokalområderne.

Vi har mest koncentreret vores opfordringer til borgerne i Dianalund, som er vores lokalområde. Nu er tiden imidlertid kommet til at brede opfordringen ud til alle borgere i Sorø Kommune.

Hvorfor? Fordi Amerikanske Amazon ganske snart vil etablere sig i Danmark. Amazon sælger alt - og leverer varerne til din hoveddør inden for få timer. Det er en forretningsmodel, som ifølge ugebrevet A4, på blot tre år har sikret det amerikanske firma en markedsandel på 46pct. af al internethandel i Tyskland, samt et ikke ubetydeligt indhug i detailhandlen.

Amazon "æder" alt og alle - og skyr ingen midler. Vi har ingen grund til at tro det vil gå anderledes i Danmark, medmindre vi kollektivt beslutter os for at handle lokalt, også selvom det både bliver lidt dyrere og lidt mere besværligt.

Som vi har set i denne sensommer, er Bilka allerede i fuld gang med at forberede sig til den øgede konkurrence. De er begyndt at sende Bilkabusser rundt til lokalområderne for at fragte nye kunder til deres forretninger med løfter om gode indkøbsoplevelser.

Det er ødelæggende for det lokale forretningsliv. I det hele taget tror vi, at det lokale forretningsliv er følsomt for aggressiv markedsføring og konkurrence fra store koncerner.

Opfordringen er derfor: Boykot dem. At handle lokalt er genialt fordi det bidrager til at skabe en levende fremtid med levende indkøbsmuligheder i din kommune - der hvor du bor. Dit valg om at handle lokalt er langt vigtigere end du tror.

Måske er det en kamp mod vindmøller. Vi tager den alligevel.

Lokalpatrioterne
Bent Frederiksen og

Finn Pilgaard Beyer
Dianalund

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk