18. juni 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Træfældning ved Rørstensgården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Træfældning ved Rørstensgården
Sorø - 14. juni 2019 kl. 19:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som kommunal bygherre er det dejligt at mærke den store interesse for de initiativer, der bliver igangsat, og at blive udfordret på de tanker, der ligger bag planlægning og udførelse.

I forbindelse med udviklingen af boligområdet bliver der foretaget en del forskellige undersøgelser af arealet. Disse understøtter placeringen af byggefelter og infrastruktur. På dette tidspunkt bliver der også foretaget vurderinger af naturindhold og biodiversitet på arealet.

I dette tilfælde har vi set gode muligheder for at forbedre forholdene for den fauna, der er knyttet til området omkring digerne, der omkranser arealet. Ligeledes ser vi gode muligheder for at forbedre forholdende for padder og vandlevende dyr og planter inde i selve området, da området arbejder med håndtering af regnvand indenfor lokalområdet.

Den eksisterende beplantning på arealet er vurderet, men er fundet mindre vigtig i forhold til de andre betydende elementer. Træerne var unge, hvorfor der ikke er tilknyttet de samme muligheder for insekter, svampe, flagermus eller lignende, som hvis det havde været en ældre bevoksning. Bevoksningen blev derfor vurderet og fundet mindre vigtig end betydningen af placering af skolesti, byggefelter og anlæg til regnvandshåndtering.

Et stort bøgetræ er dog blevet beskyttet og bevaret, ligesom det er forsøgt at bevare den gamle frugthave. Med hensyn til det store kastanietræ var vurderingen, at det stod så tæt på bindingsværkslængen, at skyggen fra det og eventuelt afbrækkede grene ville være til skade for denne, ligesom rødderne kan være til skade for fundamentet.

Bygningen har vi i første omgang ønsket at bevare i det tilfælde, at en potetiel køber af den grund ser et potentiale i den, og af hensyn til de foreninger, der fortsat bruger den.

Det er håbet at ovenstående redegørelse tydeliggør, at der ligger mange tanker og prioriteter bag de aktiviteter der foregår. Samlet set er det vores vurdering, at vi gør, hvad vi kan for at forbedre og udvikle tilstanden af miljøet og biodiversiteten i forbindelse med udvikling af boligområder.

Det kan diskuteres, om nogle hensyn skal vægtes højere eller lavere. En diskussion vi meget gerne tager.

Jens Nygaard (V)
Formand for
Teknik og Miljøudvalget

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk