24. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Tak for hjælp da jeg glemte mundbind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Tak for hjælp da jeg glemte mundbind
Sorø - 17. oktober 2020 kl. 16:19
Af Dan Kiving

Debat: Fredag skulle jeg ned på Lægehuset på Rådhusvej og have en samtale med en sygeplejerske. Jeg havde bestilt tid kl. 13, tog afsted hjemmefra i god tid og i højt humør. Humøret dalede lidt, da jeg opdagede, at jeg havde glemt at få et mundbind med. Der var ikke nogen god undskyldning for at have glemt at få det med, men ærgerligt var det jo, for der er naturligvis ikke adgang til venteværelset i Lægehuset uden at have mundbind på.

Vi var flere, som stod udenfor lægehuset, fordi der var for mange, der ventede derinde. Heldigvis var vejret pragtfuldt, så lidt frisk luft var herligt. Men desværre var jeg den eneste, som trak vejret uden mundbind, og jeg følte mig derfor "helt udenfor". Jeg havde flovt og lynhurtigt sneget mig ind og havde registreret mig på "velkomstapparatet" derinde, så sygeplejersken vidste, at jeg var til stede.

Da den søde sygeplejerske kom ud og spurgte, om der var én med mit navn udenfor, måtte jeg træde frem, bekræfte min umaskerede identitet og fortælle, at jeg havde glemt mundbindet. Og her følger så min store tak til en ung dame, som hørte min beklagelse. Uden den mindste tøven sagde hum, at hun havde et ekstra mundbind i bilen, og inden sygeplejersken og jeg kunne finde på andre muligheder for at gennemføre vores samtale, var den unge dame forsvundet afsted mod parkeringspladsen.

Ganske få minutter efter kom den hjælpsomme unge dame løbende tilbage i fuld firspring med en lille plastikpose med et spritnyt mundbind, og sygeplejersken og jeg kunne fuldt reglementeret gå ind til en hyggelig samtale.

Meget er blevet helt anderledes og mærkeligt her under coronakrisen, og vi skal både tage hensyn, spritte af og holde afstand. Men dén oplevelse i dag fortalte mig, at det, "at vi er i samme båd", også får noget rørende, noget godt og herligt gammeldags op i mange.

Tak for hjælpen må jeg her sige til dig, som hjalp mig med et mundbind, og som gav mig en endnu mere velsignet dag, end den var i forvejen. Fordi du straks og uopfordret trådte til og spurtede afsted for at hjælpe en ældre, glemsom fyr som mig, som jo bare kunne have husket sit mundbind. Et knus kan og må jeg ikke give dig, men et af hjertet velment "Tak!" skal du da have.

Dan Kiving
Elmelunden 21, Sorø

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk