27. maj 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Stenlille-model en succes på lang sigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Stenlille-model en succes på lang sigt
Sorø - 08. januar 2019 kl. 21:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stenlille-modellen så dagens lys for fire år siden, efter inspiration fra Sverige og Herning. Stenlille-modellen fokuserer på forebyggelse og tidlig indsats over for udsatte børn og unge.

Ideen er, at det er bedre og billigere at løse problemerne, mens de er små, i stedet for først at tage fat, når problemerne er blevet store. Der blev dengang lavet en beregning af økonomien i projektet, og den viste, at de investerede 2 mio. kr. om året ville være hentet hjem efter et par år.

Nu har modellen fungeret i næsten 3 år, og evalueringen viser, at kommunen ikke har sparet penge, men at den samlede forebyggende og afhjælpende indsats tværtimod er blevet dyrere.

Årsagen til fordyrelsen er hovedsagelig, at medarbejderne i de tværfaglige lokale grupper har opdaget mange nye problemer især blandt større børn. Det koster her og nu at få disse børn og deres familier på ret kurs, men evalueringen af projektet viser også, at sagsforløbene kan afsluttes hurtigere end tidligere, fordi mange problemer bliver taget i opløbet.

Den forebyggende indsats i Stenlille-modellen har fungeret efter hensigten. Den har fungeret så godt, at der nu bliver iværksat foranstaltninger tidligere end ellers i børne/ungegruppen i Stenlille. Tidligere fik problemerne ofte lov at vokse sig store og massive, inden en sag blev oprettet.

Det er vigtigt at holde fast i de positive takter i Stenlille-modellen, og det er vigtigt, at de forebyggende principper udbredes til kommunens øvrige 5 distrikter.

Det bliver en svær prioritering at finde de penge, der skal bruges for at udbrede modellen. Der kan ikke være tvivl om, at den tidlige forebyggende indsats vil give både menneskelige og økonomiske gevinster på langt sigt, og her er der tale om en tidshorisont på 5-10 år.

Bjarne Kjems
Medlem af
Radikale Venstre, Sorø

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk