20. juni 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Sparekasse som samtalekøkken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Sparekasse som samtalekøkken
Opdateret 16. maj 2021 kl. 15:24
Sorø - 14. maj 2021 kl. 20:12
Af Bent Frederiksen og Finn Pilgaard Beyer, Dianalund

Sparekassen Sjælland reducerer i realiteten sin filial i Dianalund til et aftalebaseret samtalekøkken.

Det er udviklingen, siger de - dem der sidder på borgernes penge, bankerne og sparekasserne. Også dem, der bryster sig af at være lokale, som fx Sparekassen Sjælland.

Og så sender sparekassens ledelse oven i købet en af medarbejderne ud med budskabet i et brev. I brevet står: "Ændringen sker bl.a. som en naturlig udvikling af den i forvejen reducerede åbningstid i Dianalund, samt det stærke samarbejde med vores filial i Sorø".

Grunden til, at det kræver en ualmindelig god forklaring fra administrerende direktør Lars Petersson, er, at han i et debatindlæg den 19. november 2019, under overskriften "Vi bliver i Dianalund" - skrev følgende:

"Fra den 9. december holder filialen i Dianalund åbent to dage om ugen" - og videre - "Det giver rådgiverne et større og bedre sparringsmiljø, som vi mener, kommer både den enkelte medarbejder og kunden til gode".

Nu ændres afdelingen i Dianalund til at være et mødested efter aftale. Kære Lars Petersson, kan du forstå, at en del borgerne ikke bryder sig om banker og sparekasser mere? Vi kan godt forstå det.

Den eneste grund til, at I kan køre rundt med jeres kunder, som I gør, er, at kunderne SKAL have en bank eller sparekasse for at være borger i Danmark.

Banker og sparekasser interesserer sig IKKE for deres kunder, men alene for deres penge - og for aktionærerne. Det er skammeligt.

Nu kunne man tro, at vi er kommunister. Det er vi imidlertid ikke. Vi er helt almindelige borgere, som vil forsvare den lille mand, herunder os selv, mod en i ubehagelighed stigende pengemagt og centralisering. Vi ved, at du er ligeså presset af pengemagten (aktionærerne), som vi er. Hvorfor står vi ikke sammen om at lave om på det?

Administrerende direktør for Sparekassen Sjælland-Fyn, Lars Petersson, svarer:

»Vi oplever, at stadig flere kunder benytter sig af vores selvbetjeningsmuligheder, når de skal klare den daglige økonomi, samtidig med at de kontakter deres rådgiver via mail eller telefon, når de har brug for rådgivning og sparring.

Af samme grund har vi valgt at tilpasse vores åbningstid i Dianalund, så vi fremover er i filialen, når behovet er der. Kunderne kan skrive og ringe til os helt, som de plejer, og de kan også fortsat holde møde med os i Dianalund, hvis de ønsker det. Forskellen er, at de fremover skal lave en aftale med os først - helt som hvis de f.eks. skal til lægen, tandlægen, har behov for at mødes med en advokat m.v.

Vi vil stadig Dianalund - det skal der ikke være nogen tvivl om. Af samme årsag fastholder vi vores lokaler og døgnåbne lobby, hvor kunder bl.a. kan hæve og indsætte danske kroner og euro, ligesom vi også fortsat vil støtte op om lokalområdet via lokal støtte til gode projekter m.v.«

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk