22. september 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Nej til partihop - ja til respekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Nej til partihop - ja til respekt
Sorø - 28. juli 2021 kl. 16:17
Af Anne Madsen, borgmesterkandidat, Socialdemokratiet

Politikere, der insisterer på at beholde deres plads, når de skifter parti eller bliver løsgængere i en valgperiode, har efter min mening både et troværdigheds- og et integritetsproblem.

De kan ganske vist med lovgivningen i hånden argumentere for, at de kun er bundet af deres egen overbevisning og at de ikke kan miste deres mandat, når de først er valgt. Det gør dog ikke taburet klæberi mere rigtigt og loven bør laves om.

En afklaring "up front". Jeg er socialdemokrat. Der er også socialdemokrater lokalt, regionalt og i Folketinget der skifter parti eller bliver løsgængere. Socialdemokratiet har også modtaget nye, gode og stærke kræfter fra andre partier i løbet af en valgperiode. Det ændrer dog intet ved min principielle holdning. Den handler om respekt for vælgerne og vores demokrati og har intet med enkeltpersoner, partipolitik eller tilhørsforhold til bestemte partier at gøre.

Ifølge Finans.dk stemte 147.679 vælgere ved sidste folketingsvalg på en politiker, som nu er et andet sted. Det har det resulteret i 8 løsgængere, 4 partihoppere og to nedlagte mandater i Folketinget.

I landets byråd/kommunalbestyrelser er der langt over 100 partihoppere ifølge "Danske Kommuner".

Hvor mange mennesker har mon stemt på dem i troen på, at de vidste hvem og hvad de repræsenterede?

Det er helt og aldeles forståligt, legalt og almindeligt, at ting kan ændre sig. Således også i politik.

Der kan være politiske enkeltsager, der bliver dråben, som får bægeret til at flyde over. Livssituationer og dermed værdier/fokus kan ændrer sig. Der er endda eksempler på, at folk forlader et parti, fordi deres personlige ambitioner lider skibbrud.

Selvfølgelig skal politikere kunne sige fra. Lige så selvfølgeligt bør de dog også tage konsekvensen af deres beslutning.

Så indtil loven ændres. Tag ansvar. Tak værdigt af og stil evt. op for et nyt parti ved næste valg.

Sådan kan politisk engagement undgå at blive klandret for uklædeligt taburet-klæberi.

Sådan respekterer vi de mennesker, der praktisk, organisatorisk og økonomisk har knoklet for at støtte en kandidat OG partikammerat.

Sådan respekterer man vælgerne OGSÅ dem, som stemte personligt.

Hvis nogen udelukkende stemte personligt, "fordi du er dig", så får de chancen ved næste valg, medens de, der aldrig kunne drømme om, at stemme på en kandidat i det nye parti eller liste, ikke bliver taget som gidsler i en politikers personlige valg.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk