20. april 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Klimaet på dagsordenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Klimaet på dagsordenen
Sorø - 19. marts 2019 kl. 16:08
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat: Inden sommerferien skal vi til valg. Fra Enhedslisten vil vi opfordre til, at klimakrisen og den sociale krise sættes øverst på dagsordenen.

Den 15. marts var der international FridaysForFuture klimastrejke dag. Der var blandt andet taget initiativ til en strejke i Sorø.

Det er der al mulig grund til, at glæde sig over. Vi kan ikke vedblive at sætte vækst over klima, miljø og fremtiden.

Det forudsætter, efter Enhedslisten opfattelse, at klimakampen kobles globalt og lokalt.

I løbet af den seneste valgperiode, har vi i Sorø set at det blå flertal (B, C, V, O og Å) har valgt en ren neo-liberal grundstrategi. I forbindelse med budgetaftalen står der blandt andet: "Sorø Kommune er et godt sted at drive virksomhed. Partierne lægger vægt på, at kommunens ledere og medarbejdere fortsat står klar med den rådgivning og erhvervsservice, erhvervslivet efterspørger".

Der lægges ikke skjul på, at vækst har højeste prioritet: "Med budgetaftalen lægges der derfor vægt på at kommunen, i takt med at der sker fornyelser, vælger de muligheder, der findes, for at begrænse CO2-udslippet i det omfang det også er økonomisk bæredygtigt."

Klimaet bliver med den sætning underlagt økonomien. Det er flere gange omsat til praksis.

For eksempel blev certificeringen af Sorø som klimakommune udskudt i et år af de samme partier, fordi det indebar en økonomisk omkostning.

De samme partier stemte imod sikringen af grønne korridorer, da lokalplanen for erhvervsområdet nord for motorvejen skulle vedtages. I Sorø kommune er der ikke gode erfaringer med at underlægge miljøet en økonomisk rettesnor.

Sorø Kommune har i alt væsentlighed tabt en PCB-sag i retssalene. Det er et deprimerende eksempel på, at økonomisk bæredygtigt ikke nødvendigvis også er miljømæssigt bæredygtigt.

I blå bloks budgetforslag, blev der ikke sat midler af til finansiering af klima- og miljøtiltag. Enhedslisten ønsker at gennemføre konkrete initiativer, der styrker klima og miljøindsatsen betragteligt. Så hvis vi mener at klimaet skal tages alvorligt, så undlad at stemme på de partier, der ikke lever op til deres løfter. (forkortet af red.)

Bo Mouritzen
Byrådsmedlem
Enhedslisten i Sorø

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk