22. september 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Klimaet først

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Klimaet først
Sorø - 30. juli 2021 kl. 14:08
Af Bo Mouritzen, medlem af kommunalbestyrelsen for Enhedslisten

Det burde ligge enhver politiker på sinde, at vi skal aflevere en bedre jord end vi modtog. Det gør vi ikke ved at sprede kemikalier i jorden.

Derfor stemte Enhedslisten imod, at der bruges kemikalier til bekæmpelse af forskellige former for ukrudt eller invasive arter; en holdning vi vil fortsætte.

Enhedslisten er bekymret for, at de økonomiske argumenter igen og igen prioriteres i kommunalbestyrelsen. Brugen af kemikalier til ukrudtsbekæmpelse bør handle om klima og rent grundvand, ikke økonomi.

De beslutninger der træffes nu om at bruge gift, får konsekvenser for kommende generationer, når beslutningerne "kommer ud igennem drikkevandet"

Tilmed er brugen af gift til bekæmpelse sandsynligvis forgæves. Ifølge Københavns universitet, har brugen af gift ikke haft den store effekt på japansk pileurt, og derfor har man de seneste år afprøvet en række metoder bl.a. harvning og tildækning. De foreløbige resultater virker lovende, så alt tyder på, at vi skal gå en anden vej en kemisk bekæmpelse.

Der kan altid findes en grund til lige at bruge lidt ekstra kemi. Vi bliver nødt til at trække en streg. For Enhedslisten er stregen passeret, når vi vælger at bruge gift i naturen.

Sorø Kommune bruger allerede nu 1,8 liter koncentreret Round up om året til at bekæmpe bjørneklo. Nu udvides den mængde med den gift, der skal bruges til at bekæmpe japansk pileurt med.

Vi skal bekæmpe uden kemikalier i erkendelse af, at ting tager tid, men at det giver mening på lang sigt.

Vi er nødt til at ændre vores tilgang til klima og miljø. Fremtiden kommer til at byde på sult, krige, voldsomme naturforandringer og katastrofer som konsekvens af vores nuværende livsstil, hvor økonomi og vækst konsekvent overskygger hensynet til klima og miljø.

Som et skridt på vejen ønsker Enhedslisten, at der etableres én klima- og miljøenhed, og at der bl.a er en miljø- og klimarådgiver. Klima- og miljøenheden kan blandt andet facilitere et kommunalt klimaråd, der skal understøtte en fornuftig klimaudvikling i Sorø Kommune.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk