19. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Jeg ser kun forringelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Jeg ser kun forringelser
Sorø - 18. oktober 2018 kl. 21:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som formand for den lokale afdeling af Danske Handicaporganisationer (DH) fik jeg mandag en mail med mange spørgsmål. De samme spørgsmål, som alle landets DH formænd har fået. Nemlig, om vi i vores hjemkommune også har oplevet, at besparelser i budgettet for 2019 rammer støtten til de handicappede borgere hårdest.

DH spurgte, om vi også i vores kommune oplever besparelser på handicapområdet i budget 2019. Jeg svarede: »I høj grad«.

De bad mig svare på, hvor der spares på hjælp til handicappede borgere, hvortil jeg måtte svare »På rigtig mange områder«. Næste spørgsmål var: »Oplever DH Sorø, at handicapområdet rammes hårdere end andre serviceområder«, og her måtte jeg desværre være helt ærlig og svare »Ja«.

DH i Taastrup spurgte, om vi oplever, at vores kommune er presset i forhold til at få økonomien til at hænge sammen. Jeg svarede »ja« og tilføjede, at det i Sorø er sådan, at blandt andet tilbagekøb af gadebelysning og en opsparing til en retssag om giftigt byggeaffald, som Sorø Kommune muligvis taber, vil betyde, at der i årene fremover skal spares på servicen - også overfor handicappede og ældre borgere, hvoraf mange er helt afhængige af hjælp i hverdagen. Og at disse borgere får det endnu hårdere i deres hverdag i mange år frem.

Til sidst ville Danske Handicaporganisationer centralt gerne vide »Ser du nogle forbedringer på handicapområdet i den kommende budgetaftale?«.

Jeg har muligvis ikke læst budgetaftalen grundigt nok igennem, men jeg måtte svare vores formand Thorkild Olesen og de andre DH'ere oprigtigt: »Jeg ser desværre kun forringelser - specielt for vore svageste borgere!«.

DH Sorø
Dan Kiving, formand
Elmelunden 21

Sorø

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk