20. september 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Jeg har valgt troværdigheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Jeg har valgt troværdigheden
Sorø - 31. juli 2021 kl. 19:06
Af Anita Skjoldager Eskildsen, løsgænger, medlem af Sorø Kommunalbestyrelse

Jeg er en af de lokale løsgængere, som efter Anne Madsens mening burde tage ansvar, takke værdigt af og eventuelt stille op for et nyt parti ved næste valg. Bliver jeg siddende, er jeg taburetklæber og har et troværdigheds- og et integritetsproblem.

Imidlertid fremgar det af § 92 i lov om kommunale valg, at enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg og kun kan blive fritaget, hvis man mister sin valgbarhed, fraflytter kommunen eller bliver syg.

Det er kommunalt ombud, og derfor vil det være ulovligt eller i hvert fald at omgå lovens intention, hvis jeg gjorde det, som Anne Madsen kræver.

Med det in mente er det jo helt legitimt at beholde sin plads i kommunalbestyrelsen, nar man ikke længere kan være medlem af det parti, man blev valgt ind for.

Anne Madsen har jo ret til at ønske loven ændret, men ind til dette er sket, er det vel ikke rimeligt at anklage for taburetklæberi og bede folk om at tage ansvar og takke af - altså at omgå loven.

At være troværdig og tage ansvar i politik er en svær størrelse.

Min udmelding handler ikke om, at jeg ikke længere er socialdemokrat, men handler om, at Socialdemokratiet har rykket sig væk fra de kerneprincipper, som bygger partiet, nemlig ret og pligt såvel nationalt som internationalt, hvilket symboliseres ved den nuværende udenrigs- og udlændingepolitik samt flygtningepolitikken.

Jeg har valgt at tage ansvar og være troværdig overfor de vælgere, som har stemt på mig. Jeg agerer og stemmer i udvalget og kommunalbestyrelsen, præcis som jeg altid har gjort. Jeg er socialdemokrat i hjertet, men kan ikke være medlem af Socialdemokratiet med den rigide udlændingepolitik, de fører for nuværende.

En politik som gang på gang bliver underkendt, nar den afprøves ved domstolene, og som overrasker og forundrer vores samarbejdspartnere i EU. En politik, som flere partiforeninger i landet har taget afstand fra, men desværre gælder det ikke for Sorø partiforening.

Troværdighed handler også om at være tro mod sin ideologi og ikke blot flytte sig politisk for at hente stemmer eller opnå genvalg.

Derfor valgte jeg IKKE at søge genvalg til kommunalbestyrelsen, da jeg meldte mig ud af Socialdemokratiet, da jeg dels ikke kunne se mig selv i et nyt parti og dels ikke ønsker at være i politik for penge, men for at ændre kommunen til det bedre.

Jeg har derfor valgt at stå ved min ideologi og samtidig respektere det borgerlige ombud.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk