21. august 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Jagthytten står der endnu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Jagthytten står der endnu
Sorø - 12. marts 2019 kl. 18:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som opfølgning på vores læserbrev i avisen og Planklagenævnets afslag til det ulovlige byggeri i Åmosen, kan vi konstatere, at man som viceborgmester/folketingskandidat åbenbart kan fralægge sig ethvert påbud og ansvar.

Planklagenævnet ændrede 20.12.18 Sorø Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af jagthytte til et afslag.

Den 27.12 og 28.12.18 kommenterede Lars Schmidt/LS i avisen og TVØst nævnets afgørelse. Han oplyste, at han ikke har en særlig forpligtigelse til at kende reglerne og leve op til dem, men at han valgte at acceptere afgørelsen og hurtigst muligt ville rive hytten ned.

Nu har vi passeret 1. marts, og hytten står der stadig! Når vi spørger kommunen, siger de, at LS overvejer en retssag. Hvad skal vi tro, og hvem tør vi stole på?

Byggeriet er ulovligt, og LS har gentagne gange ignoreret anvisninger, krav, vilkår efter gældende love og regler.

I foråret 2018 begynder LS at bygge en hytte på sin jord i Åmosen. 1. maj

2018 gør kommunen ham opmærksom på, at byggeriet kan være ulovligt.

Det stopper ikke LS! Den ulovlige jagthytte står færdig, før landzonetilladelsen er givet. I hele perioden har der været adskillige henvendelser fra naboer om at få standset byggeriet.

Landzonetilladelsen bliver givet af Sorø Kommune 15.06.18, og først efter klagefristen må der bygges. Det præciseres i en mail 25.06.18 til LS.

Den 07.08.18 er LS i TVØst. Han benævner den færdige bygning som jagthytte, og den skal bruges i forb. med kanoudlejning.

Det er ikke foreneligt med kommunens regulativ for Åmose å, hvor der står,

at »erhvervsmæssig udnyttelse af sejladsretten ikke er tilladt«.

Hvordan kan man som viceborgmester og som medlem af udvalget for "Naturpark Åmosen" ikke være vidende om det?

Som borgere forventer vi troværdige politikere og ikke en politiker, der gennem hele byggesagsforløbet har fremstået upålidelig. Vi må konstatere, at der findes politikere, som omgår reglerne på trods af deres vederlag. Vederlaget skal vel ses som en garant for, at man udfører hvervet som en ansvarlig og troværdig politiker.

Hvis LS tager en retssag mod Planklagenævnet, håber vi ikke, at Sorø Kommune igen hjælper ham, så Sorø-borgerne kommer til at betale for yderligere omkostninger.

Kære medborgere - husk det - når du ved det kommende folketingsvalg og ikke mindst kommunevalg skal sætte dit kryds.

Hanna Thanner
og Gert Ziegler
Holmevejen 28

Dianalund

For en god ordens skyld skal det tilføjes, at Lars Schmidt har frist til 20. juni, inden hytten skal være revet ned. Avisen har præsenteret kritikken for Lars Schmidt. Han har valgt ikke at kommentere debatindlægget.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk