9. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hjemmearbejde var et kommunalt plus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hjemmearbejde var et kommunalt plus
Sorø - 09. juli 2020 kl. 15:01
Af Søren Dam Nielsen og Klement Vosgerau Brandt, Alternativet Sorø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De corona-hjemmearbejdende kommunale medarbejdere havde mere tid til sig selv og var samtidig en stor gevinst for kommunen

Da samfundet var corona-lukket arbejdede Sorø Kommunes administrative medarbejdere i stor stil hjemmefra akkurat som så mange andre. Den erfaring kan vi hente betydelig lærdom af. For i den periode, hvor hjemmearbejdet stod på, faldt antallet af sygedage dramatisk. Det er naturligvis i første omgang en dejlig bivirkning for den friske medarbejder. Men for os andre kan et lavere sygefravær medvirke til, at vi oplever bedre service, blandt andet i form af kortere ventetider, når vi henvender os til kommunen om en byggesag, en plads på plejehjem eller et hul i asfalten.

Vi, der færdedes i bymidten i coronatiden, oplevede også en fuldstændigt fraværende myldretid. Den markant reducerede transport for de kommunale medarbejdere var medvirkende til de tomme veje. At bilen blev stående i garagen var selvfølgelig først og fremmest til glæde for dem selv, idet de nu kunne veksle den frigivne transporttid til leg med børnene, samvær med venner eller til at dykke ned i personlige interesser. Men for Sorø, samfundet som helhed og for kloden var de sparede kilometer på landevejen og CO2-udledninger til atmosfæren bestemt også en gevinst, der er værd at tage med.

Hvad kan vi så udlede af det? Ja, det ligger jo lige til højrebenet: Lad os tage ved lære af corona-tiden og lade kommunens administrative medarbejdere arbejde langt mere hjemmefra fra nu af.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk