18. september 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Grus i maskineriet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Grus i maskineriet
Sorø - 14. september 2021 kl. 16:04
Af Jan Woolhead, kandidat til kommunal- og regionsrådsvalg for Radikale Venstre, Lundsgårdsvej 7, Sorø

I et indlæg i Sjællandske den 28. august om en forventet tilladelse til ny grusgravning nord for Smedevej ved Sorø, spørger Elle Hilker om holdninger ved kandidater til kommunal- og regionsrådsvalget. Hun skriver, at ny indvinder tidligere har misligholdt krav i tilladelser til indvending, blandt andet ved den nu afsluttede indvinding på Parnasvej.

Generelt kan det være meget vanskeligt at afvise en indvinder på grund af tidligere manglende overholdelse af tilladelser. Jeg mener dog, at der skal være en vis tillid til stede til ansøger før, at en ansøgning bør imødekommes. Så måske bør en ansøgning afvises, hvis ansøger gentagende gange ikke har overholdt krav i indvindingstilladelser.

Vigtigst for mig i den konkrete sag er, at jeg mener, at Smedevej ikke er egnet til at tage den tunge trafik fra lastbiler, der kører til og fra med grus. Vejen er lige blevet udpeget som 2-1 vej af hensyn til trafiksikkerheden og er samtidig en skolevej. Det, synes jeg, taler for et nej. Kunne udvinder få udkørsel direkte til Parnasvej, ville problemet være løst.

Ud fra landskabelige hensyn er jeg ked af, at der overhovedet graves i området. For mig at se er landskabet omkring Sorø Sø så værdifuldt rekreativt og landskabeligt, at der ikke bør ske yderligere gravninger imellem Smedevej og Sorø Sø. Området burde i stedet udlægges til naturformål som en grøn korridor for den rødlistede hasselmus, uden der foretages ny gravning.

Endelig vil en mulig kommende grusgrav ligge relativ tæt på den nye udstykning ved Rørstensgården. Det vil give udfordringer med støj og måske også støv i boligområdet. Jeg synes ikke, at vi kan byde tilflyttere til området dette. Derfor håber jeg også af den grund, at Sorø Kommune vil gå imod en ny gravetilladelse og anbefale Region Sjælland et nej hertil, og at regionen ikke vil give tilladelse.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk