18. februar 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Gør nu noget ved Tuel Sø!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Gør nu noget ved Tuel Sø!
Sorø - 17. januar 2020 kl. 18:08
Af Niels Hilker, formand for DN Sorø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der har gennem årene været hyppige forureningshændelser ved et udløb i den nordlige ende af Tuel Sø. Uden at der af den grund er arbejdet på eller fundet en varig løsning. Den seneste forurening blev observeret den 6. januar 2020.

Det indlysende spørgsmål er, hvorfor sker der ikke noget? Hvorfor er en kildesporing af forureningen ikke intensiveret, og hvorfor bliver der ikke truffet foranstaltninger, der mere effektivt bremser forureningen af Tuel sø?

Det spørgsmål lægger Sorø Kommune sådan set selv op til i spildevandsplanen for 2020, hvor det om Tuel Sø lyder:

"Tuel sø er belastet både af spildevand fra hyppige overløb (ugentligt i perioder) og overfladevand fra boligområder og fra industriområderne nord for motorvejen.

Der er en særlig udfordring omkring tilløbet fra industriområderne, hvor overfladevandet hyppigt igennem flere år har tilført søen med vand forurenet med diesel, olier m.v. Kildesporing har desværre ikke ført til løsningen af problemet, som opleves som komplekst og diffust. De eksisterende bassinløsninger er ikke optimale, og der mangler således udbygning af eksisterende bassinkapacitet til tilbageholdelse af det forurenede vand, inden det når søen.

Derudover skal der, hvis tilløb af spildevand til søen skal bremses, ske en kloakseparering af det fælleskloakerede område nord for Sorø midtby.

Tuel Sø har kategorien "dårlig tilstand". Både kloakseparering af det fælleskloakerede område og udvidelse af kloaksystem/bassinkapaciteten på afløbet fra industriområderne vil være nødvendig for, at Tuel Søs økologiske tilstand kan forbedres."

Dette var ordene fra spildevandsplanen. Og så længe der ikke sker noget, bliver taberen livet i og omkring Tuel Sø.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk