24. oktober 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Går økonomi forud for bæredygtighed?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Går økonomi forud for bæredygtighed?
Sorø - 27. september 2021 kl. 14:44
Af Jakob Kaufmann, Topshøjvej 93, Sorø

Det får man en stærk fornemmelse af pga. Sorø Økosamfunds kranke skæbne.

Lokale engagerede borgere i Sorø Økosamfund, har flere år kæmpet for at etablere et grønt og bæredygtigt boligprojekt for alle, med op til 67 boliger på Rørstensgrunden i Sorø.

Visionen er stærk og stedet ideelt: En grund med økologisk jord, tæt på natur, institutioner, butikker og offentlig transport. Projektet vakte stor interesse: Vi fik 60 medlemmer, hvoraf 1/3 endda betalte indskud for ret til en bolig i projektet.

På den baggrund gik vi optimistisk til sagen, men oplevede desværre kun valen opbakning fra byrådsflertallet: På et møde med borgmesteren fik vi besked om, at man ikke ønskede flere almene lejeboliger, men at vi da var velkomne til at byde på grunden.

Efter en tænkepause valgte vi at satse på private andels- og leje-boliger for at imødekomme kommunen. Og indgik et samarbejde med Bærebo A/S, som indgav et projektforslag til 1. budrunde, nu endog med et friplejehjem, som kommunen havde interesse i og som kunne sikre kapital til projektet i pensionsfonde.

Vi håbede og troede på, at kommunens "grønne profil" med lokale klima- & verdensmål, gav vort projekt medvind.

Men ak - nu fulgte et års langstrakt og rodet proces med uklare udmeldinger og ny budrunde med "frit salg", hvor en del af grunden blev frasolgt til andre bydere; endda til et friplejehjem, som oprindeligt var vores idé.

Alt imens kommunens behandling af vores bud blev syltet, uden at vi kunne få andet svar på "hvorfor", end at borgmesteren syntes at man ikke kan give nogle bydere fordel og sælge grunde billigere til nogle fremfor andre. Det til trods for at man i frit salg ikke skal tage højeste bud, men kan vælge ud fra andre hensyn: F.eks. netop give bæredygtighed et fortrin.

Så vore håb svandt og den sidste rest blev skudt i sænk, da kommunen meddelte, at budrunden blev afblæst, pga. en rets-tvist om en grusgrav, der kunne give mere støj i nærområdet end fastsat i lokalplanen.

Derfor vedtog vi på en ekstraordinær generalforsamling med beklagelse at opgive kampen og lægge os selv i (grus)graven.

Vi ved ikke og får nok aldrig svar på, hvorfor kommunen var så sendrægtige med at tage stilling til vores bud. Er det blot bureaukratisk sjusk, eller er der andre - økonomiske - interesser på spil?

Måske er Sorøs "grønne profil" blot tomme ord og varm (klima)luft.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk