12. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Er der nu også reel frihed for udsatte borgere?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Er der nu også reel frihed for udsatte borgere?
Sorø - 01. juni 2020 kl. 15:07
Af Dan Kiving, Elmelunden 21, Sorø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg var onsdag aften til byrådsmødet, som blev afholdt i Multisalen på Frederiksberg Skole. Vi var mange, der med god afstand var samlede. Det var et interessant møde, hvor der blandt andet var en spændende debat om behovet for en udsattestrategi i Sorø Kommune.

Det er der, var alle byrådet heldigvis enige om, og der blev taget en god beslutning om afholdelse af en temadag om emnet.

En del af debatten drejede sig om en risiko for at stigmatisere og putte nogle borgere i en kasse som "udsatte" ved at støtte og hjælpe dem videre i tilværelsen. En af "byrødderne" var meget bekymret for, at de udsatte borgere risikerede at miste deres personlige frihed, og dette synspunkt var udgangspunkt for den videre debat.

Hvis kommunen vil udarbejde en strategi og følge den op med konkrete og målrettede indsatser for at støtte borgerne til at få et hårdt hverdagsliv ændret fra uværdigt til i det mindste tåleligt, så tror jeg, at de samme borgere nok ikke er så bekymrede for at miste friheden til at leve det hårde og uværdige liv.

Er der mon en stor risiko for, at "udsatte" borgere vil være meget nervøse for miste deres frihed til at leve et liv, som de under ingen omstændigheder ønsker for sig selv og deres familie. Nej mon dog?

Om vi kalder borgere, som er tvunget - ikke af et frit valg, men af livets omstændigheder - til at leve et måske ulykkeligt og ensomt liv det ene eller det andet, bekymrer mig ærlig talt mindre.

Det, der bekymrer mig mere er, at ikke alle borgere i vores tid bliver set i deres kamp i livet. De SKAL ses og høres og SKAL have tilbudt hjælp til at finde muligheden for at ændre deres situation; til muligheden for at få et godt liv.

Og hvis Sorø Kommune og byrådet vil stå sammen med udsatte såvel som ikke-udsatte om at give ALLE den reelle chance i livet, ja, så kan vi begynde at tale om at udfordre mennesker med nye ressourcer til at opdage muligheden for at kunne vælge friheden i livet. Den frihed, som mange andre fødes og vokser op med.

Der er nemlig ikke megen frihed i at være tvunget og fastlåst i et af verdens bedste velfærdssamfund i en social og økonomisk spændetrøje. Friheden starter, når man får støtte og hjælp til at krænge spændetrøjen af. Og kan en kommunal udsattestrategi udvikle værktøjer og muligheder til det, så er vi kommet et skridt nærmere retfærdighed og frihed for den enkelte.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk