21. maj 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Alternativet Sorø censurerer selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Alternativet Sorø censurerer selv
Sorø - 17. april 2019 kl. 20:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I et debatindlæg her i avisen beklager byrådsmedlem Niels Aalbæk sig over at være udsat for censur, idet han og hans parti (Alternativet) er blevet udelukket fra at deltage i debatten på »Stop besparelser på børne- og ungeområdet i Sorø Kommune« - en facebookside for forældre til børn i Sorø Kommune.

Forældregruppen har selv svaret på beklagelsen i et andet debatindlæg.

Niels Aalbæks beklagelser må undre, idet Alternativet Sorø selv praktiserer censur på deres egen facebookside. For ganske nylig har jeg nemlig selv oplevet at få fjernet en kritisk kommentar og efterfølgende blive udelukket fra at deltage i yderligere debat på siden - jeg er tilsyneladende ikke velkommen længere.

Jeg skal gerne medgive at have været stærkt kritisk overfor Alternativets politik i byrådet, hvilket jeg - som flere andre - har benyttet min frihed og demokratiske ret til at gøre opmærksom på i kommentarfelterne på facebooksiden, hvor Alternativet selv lægger op til debat. Det kan jeg så ikke længere, for nu blev jeg åbenbart blevet »for meget«.

Jeg har ikke fået nogen henvendelse eller forklaring fra Alternativet - er bare slettet og udelukket.

Så når nu Niels Aalbæk selv klager over censur, skal følgere af Alternativets facebookside være klar over, at de ikke er vidner til en ucensureret, åben og fri debat. Nogle af de mest ubelejlige og kritiske argumenter mod deres politik forsvinder lynhurtigt igen eller udelukkes helt - og så fremstår Alternativets egne argumenter jo også meget kønnere og mere overlegent uimodsagt. Sådan fungerer propaganda.

Søren Mogensen
Parnasvej 63, Sorø

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk