10. maj 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Alle har ret til et liv uden vold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Alle har ret til et liv uden vold
Sorø - 16. april 2021 kl. 16:08
Af Bo Mouritzen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten

På det seneste møde i Kommunalbestyrelsen valgte et flertal bestående af C, V og O at afvise et forslag fra Enhedslisten om en indsats mod vold og social kontrol - vi er dybt forundrede. Tilsyneladende er det vigtigere for flertallet, at Enhedslisten ikke får vedtaget deres forslag, end der laves en indsats mod vold i hjemmet!

Senere lykkedes det at tvinge borgmesteren til at sende det til behandling i Social- og sundhedsudvalget. Nu ender det nok som en temadag, der er flertallets udtryk for en syltekrukke.

For Enhedslisten er det en selvfølge, at alle har ret til et liv uden vold. I Enhedslisten anser vi også social kontrol som vold.

At leve en tilværelse uden angst og frygt for enten fysiske eller psykiske overgreb er en menneskeret.

Det vurderes, at mellem 30.000 og 47.000 kvinder og 14.000 og 26.000 mænd i 2017 blev udsat for fysisk vold minimum én gang af en partner. Antallet af personer, der udsættes for psykisk vold, skønnes til at være dobbelt så højt.

En nyere dansk undersøgelse med en ikke-repræsentativ stikprøve af 15-89-årige danske statsborgere viser, at 10 procent af kvinderne og 3 procent af mændene har været i et parforhold, hvor deres partner jævnligt ydmygede, truede eller slog dem.

Undersøgelser viser, at en opvækst i en familie, hvor voldelige handlemønstre er blevet normaliseret, kan gøre mennesker sårbare overfor at blive udsat for partnervold og for selv at udøve partnervold.

Vold er med andre ord arveligt.

Det er derfor helt afgørende, at vi som kommune har fagpersoner, der har voldsfaglig viden, for at kunne opspore og hjælpe både voldsudsatte og voldsudøvere.

En opgave bliver at sikre, at der er differentierede tilbud og tilstrækkelig kapacitet til kvinder og mænd, der har været udsat for eller har udøvet partnervold. Det skal ikke nødvendigvis være i Sorø, men gerne i et samarbejde med andre parter, for eksempel i Regionen.

I praksis kunne det handle om alt fra kursusdage, webinarer for udvalgte medarbejdere over konkrete forslag til implementering af nye sagsgange, afholdelse af decideret kompetenceudvikling ift. opsporing af vold for relevante fagpersoner, implementering af gruppeterapi for mennesker, der har brudt med vold osv.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk