7. juni 2020
Rikke Thernøe: - De unge er rigtig gode til at overholde reglerne. Det er vi både imponeret og glade over. Foto: Thomas Olsen
Rikke Thernøe: - De unge er rigtig gode til at overholde reglerne. Det er vi både imponeret og glade over. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De unge i kommunen er gode til at overholde forsamlings-forbudet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De unge i kommunen er gode til at overholde forsamlings-forbudet
Sorø - 01. april 2020 kl. 08:21
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

SSP, politi og kommunes vagtfirma samarbejder om at holde øje med de unges færden døgnet rundt. Indtil videre har det været en nem opgave.

Da statsministeren meddelte, at det ikke længere er tilladt at mødes flere end 10 mennesker sammen - heller ikke udendørs - kom et nyt samarbejde i Sorø Kommune i stand.

SSP, lokalpolitiet og det vagtfirma, som Sorø Kommune har hyret til at holde ekstra øje med de mange tomme bygninger i øjeblikket, taler hver dag sammen og holder hinanden orienteret om de observationer, de hver især gør rundt omkring i kommunen.

- Det fungerer virkelig godt. Vagtfirmaet dækker aften- og nattetimer og kommer ofte steder, hvor vi måske ikke selv nødvendigvis ville kigge. Politiet kommer også meget rundt i denne tid, og hvis der er nogen, der overtræder reglerne, noterer de navne og cpr-numre og melder det ind til lokalpolitiet. På den måde kan vi også se, om det er de samme unge, der er brug for at tage fat i, og om vi eventuelt skal inddrage forældrene, siger SSP-koordinator i Sorø Kommune, Rikke Thernøe.

Indtil videre har der dog ikke været grund til at bruge de store armbevægelser:

- Nej, det er det dejlige ved det hele. Både vagtfirma og politi melder tilbage, at der ikke rigtigt er nogen problemer, og det er også vores egen opfattelse i SSP. De unge er rigtig gode til at overholde reglerne, og der har kun i enkelte tilfælde været brug for lige at gøre opmærksom på at holde afstand. Det er vi både imponeret og glade over, siger Rikke Thernøe.

Samarbejdet mellem SSP, politi og vagtfirma fortsætter, så længe forsamlings-forbudet er gældende:

- Vi vurderer fra dag til dag. Lige om lidt er det påske, og der vil vi nok opgradere og være endnu mere opmærksomme, siger Rikke Thernøe.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk