21. november 2018
Michael Kristensen fra Dianalund - og med butik i Ringsted - er stolt af Bonus. Privatfoto
Michael Kristensen fra Dianalund - og med butik i Ringsted - er stolt af Bonus. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmarks smukkeste hund bor i Dianalund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks smukkeste hund bor i Dianalund
Sorø - 06. november 2018 kl. 16:39
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bonus er en amerikansk cocker spaniel - og netop kåret som Danmarks smukkeste hund. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Der er glæde og stolthed i Kennel Galaksi, der har adresse på Gammelgang 2. Men hovedpersonen selv - Bonus - er ret upåvirket.

Bonus blev i weekenden kåret som Danmarks smukkeste hund i Herning. I løbet af 2018 er han den hund, der har opnået de bedste resultater - blandt mere end 20.000 deltagende hunde i Dansk Kennel Klubs internationale udstillinger.

Han er ejet og opdrættet af Lotte og Michael Kristensen i Dianalund. De driver kennelen Galaksi.

- Det var ret overraskende for os, at han vandt. For han er en ret ung hund. Faktisk kun 16 måneder gammel, fortæller Lotte Kristensen.

- Så da vi havde vundet i Herning med en fineste kåring, stillede vi os selv spørgsmålet: »Hvad er der så egentlig for ham i Danmark til næste år?«. Ikke så meget, men der er heldigvis masser at vinde i udlandet, siger Lotte Kristensen.

Parret skal blandt andet til USA i februar og til England til marts 2019.

- Der er ingen tvivl om, at der venter os og Bonus nogle hårde konkurrencer. Men hans eneste svaghed er faktisk, at han er så ung, mener Lotte Kristensen.

Bonus har allerede opnået mange titler både i Danmark, Europa og i USA. Lotte og Michael Kristensen er dedikerede opdrætter af både Amerikansk Cocker Spaniel og Engelsk Cocker Spaniel.

De bor i Dianalund, og Michael Kristensen har en trimmesalon og dyretilbehørs forretning i Ringsted.

Bonus har været planlagt i 12 år og lever til fulde op til alle forventningerne.

- Ud over at han er en smuk hund, så er han også en meget sød hund. Men han er stadig en stor teenager, der laver narrestreger og ballade, smiler Lotte Kristensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk