29. september 2020
Borgmester Gert Jørgensen fortæller, at situationen i Sorø ikke er kritisk på nuværende tidspunkt, men udviklingen følges tæt. Foto: Jens Wollesen
Borgmester Gert Jørgensen fortæller, at situationen i Sorø ikke er kritisk på nuværende tidspunkt, men udviklingen følges tæt. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona-udbrud på slagteri rammer nabo-kommune - Sorø under skærpet opmærksomhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona-udbrud på slagteri rammer nabo-kommune - Sorø under skærpet opmærksomhed
Opdateret 11. august 2020 kl. 10:30
Sorø - 11. august 2020 kl. 10:24
Af Bjarne Stenbæk

Der er ingen nye smittede i Sorø Kommune det seneste døgn, og det smittetryk, som har placeret Sorø Kommune i myndighedernes søgelys, skyldes smitteudbruddet på Danish Crown i Ringsted. Der er ikke konstateret smitte i plejesektoren i Sorø Kommune.

arrow Læs også: Positiv tendens fortsætter: Kun en ny smittet i Ringsted

Det fortæller Sorø Kommune i en pressemeddelelse i kølvandet på, at det mandag stod klart, at sundhedsmyndighederne har Sorø under skærpet opmærksomhed, fordi der er seks smittede i kommunen.

Når kommunen så kun har lige under 30.000 indbyggere, overskrider den faktor, myndighederne har sat op. Her må der være maksimalt 20 smittede per 100.000 indbyggere. Sorø rammer faktor 20,1.

Eksempelvis Faxe Kommune ligger en højere end Sorø, når det handler om antal smittede, men da kommunen er lidt større, rammer den kun faktor 19 og er dermed under tallet, der fører til skærpet opmærksomhed, selv om man nok kan argumentere for, at problemet reelt er i samme størrelsesorden.

Tæt dialog

Sorø Kommune kravlede altså lige netop over de 20. Reelt drejer det sig om, at der den seneste uge er konstateret seks smittede i Sorø Kommune - efter at Sorø Kommune gennem adskillige uger ikke har haft et eneste smittetilfælde.

Sorø Kommune er i tæt dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, som oplyser, at de nye smittetilfælde i Sorø overvejende er relateret til smitteudbruddet på Danish Crown i Ringsted.

Det udbrud bliver håndteret i en særlig smittestrategi i tæt samarbejde mellem slagteriet og Styrelsen for Patientsikkerhed. Konkret er slagteriet lukket foreløbigt ugen ud, og alle medarbejdere skal følge myndighedernes anvisninger omkring selvisolation.

- Vi tager situationen alvorligt og er i tæt dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, siger borgmester Gert Jørgensen.

- Styrelsen har her til morgen oplyst, at de smittede i Sorø Kommune overvejende har relation til smitteudbruddet på Danish Crown i Ringsted, hvilket ikke er overraskende, da vi jo er naboer til Ringsted. Vi er klar til at følge de anvisninger, vi får.

Det er ikke kritisk

- Det er væsentligt at præcisere, at situationen på nuværende tidspunkt ikke er kritisk i Sorø Kommune, fortsætter han.

Men jeg vil på det kraftigste opfordre alle borgere og erhvervsdrivende til at følge myndighedernes retningslinjer og anbefalinger for at være med til forebygge en yderligere smittespredning, siger Gert Jørgensen.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser desuden, at ingen af de smittede har relationer til plejesektoren. Styrelsen mener derfor ikke, der er grund til at udstede påbud om besøgsrestriktioner på plejecentre i Sorø Kommune. Sorø Kommune er desuden i dialog med Region Sjælland omkring test af medarbejdere i plejesektoren.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der ikke konstateret nye smittede i Sorø Kommune indenfor det sidste døgn.

arrow Politi fører tilsyn med corona-smittede i Ringsted
13. august 2020 kl. 08:21 Opdateret: kl. 18:14
arrow Magtesløs borgmester vil have landspolitisk handling efter udbrud
12. august 2020 kl. 16:05 Opdateret: kl. 16:24
arrow Gymnasier i Ringsted afviser mundbind
12. august 2020 kl. 15:37 Opdateret: kl. 15:54
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk