24. juli 2019
Politiet måtte tilkaldes søndag eftermiddag, da der i bagerforretningen mellem to grupper opstod uoverensstemmelser om, hvem der ejer maskinerne i bageriet. Privatfoto
Politiet måtte tilkaldes søndag eftermiddag, da der i bagerforretningen mellem to grupper opstod uoverensstemmelser om, hvem der ejer maskinerne i bageriet. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corner Bageriet er lukket - efter dramatisk søndag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corner Bageriet er lukket - efter dramatisk søndag
Sorø - 04. marts 2019 kl. 17:59
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hakima Smati fortæller til DAGBLADET og Sjællandske, at hun ikke åbner bageriet igen.

Corner Bageriet på hjørnet af Storgade og Vestergade lukkede søndag eftermiddag, og ejeren af iværksættervirksomheden Cornerbager IVS, Hakima Smati, oplyser til avisen, at hun ikke åbner bageriet igen.

Hvad der så sker, står endnu hen i det uvisse. Bygningen, hvor bageriet har til huse, ejes af Ejendomsselskabet Solbo i Slagelse.

I oktober 2018 overtog Nafes Othmann Naafis bageriet, men 10. december fik Hakima Smati, der også var med i oktober og tidligere har arbejdet som konditor i bagerforretningen, indregistreret et iværksætterselskab, Cornerbageren IVS.

- Jeg har meddelt, at jeg har lukket bageriet, og jeg åbner ikke bagerbutik igen i Corner, siger Hakima Smati.

Hun drejede nøglen om søndag eftermiddag, hvor hun til slut forærede det sidste brød og de sidste kager væk.

Ved 16-tiden opstod der tumult i forretningen, da en gruppe kom til udefra, og politiet måtte tilkaldes.

- Vi tog af sted med to patruljevogne, men da vi ankom til Sorø, var alt roligt igen. Den ene part i konflikten havde forladt stedet, siger vagthavende hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i Slagelse.

- Der er åbenbart en uoverensstemmelse i forhold til, hvem der ejer maskinerne i bageriet. Det førte til et voldsomt skænderi, og den ene part overvejer nu, om der skal indgives en voldsanmeldelse, men det er altså endnu ikke sket.

Politiet kan ikke tage stilling til ejerforhold. Kan de to parter ikke blive enige i mindelighed, må ejerskabet afgøres via et civilt søgsmål.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk