16. november 2019
Denne illustration fra Sorø Kommunes Kommuneplan 2009-2020 viser, at også Vrangslund og dens jorder er med i planerne. Vrangslund-området er det, der er benævnt  »Fj B4« - i bunden af tegningen. Illustration: Sorø Kommune
Denne illustration fra Sorø Kommunes Kommuneplan 2009-2020 viser, at også Vrangslund og dens jorder er med i planerne. Vrangslund-området er det, der er benævnt »Fj B4« - i bunden af tegningen. Illustration: Sorø Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Central gård på tvangsauktion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Central gård på tvangsauktion
Sorø - 22. oktober 2019 kl. 15:01
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Landbrugsejendommen Vrangslund og dens tilhørende godt 14,5 hektar kommer 30. oktober kl. 9.30 på tvangsauktion ved Fogedretten i Næstved.

Gården ligger centralt placeret på Fjenneslevmaglevej i Fjenneslev - lige syd for by-bebyggelsen. I den nuværende kommuneplan er der da også givet mulighed for, at gårdens jorder kan bruges til bolig-bebyggelse.

Og da det er Fjenneslevs tur til at få udarbejdet en helhedsplan for byens udvikling, vil talen højst sandsynligt igen falde på Vrangslund.

Stadig ønske om boliger

Allerede for 10 år siden sagde formand for Alsted-Fjenneslevs lokalforening, John Nielsen, da også, at der var et ønske om at kunne udvide med boliger på området.

Og det holder stadig, siger John Nielsen, der fortsat er med i lokalforeningen:

- I dag går vi også med tanker om f.eks. øko-bofællesskaber og landbrugsparceller, som der jo er stigende interesse for.

Kommune som køber?

Men om planerne kan blive realiseret afhænger af, hvem der køber gården og jorderne. En oplagt køber kunne være Sorø Kommune, men det har borgmester Gert Jørgensen (K) ingen umiddelbare kommentarer til:

- Jeg har godt opdaget, at ejendommen kommer på tvangsauktion, siger han dog, men tilføjer:

- Kommunen ejer jo i forvejen 10 tønderland syd for Thyrasvej i Fjenneslev.

Vrangslund blev i 2007 købt af selskabet Vrangslund ApS for 6,5 mio. kr. Selskabet har adresse på Flæsketorvet i København og ejes af Tina Marie Frøslev, der også ejer selskabet Happy-2b-Estate, der er under konkurs.

Overbelånt

Ejendommen Vrangslund er belånt til op over skorstenen, fremgår det af tvangsauktions-materialet. Kreditorer har godt 8,6 mio. kr. til gode i ejendommen, hvis offentlige vurdering lyder på 4,8 mio. kr.

Af auktions-materialet fremgår det, at selve ejendommen er i en miserabel stand.

Ved besigtigtelsen den 30 september var det ikke muligt at få adgang til stuehuset, men det så ud til, at det er beboet, selv om ejeren overfor advokatfirmaet har nægtet kendskab til, at det skulle være tilfældet. Ved besigtigelsen var stort set alle udvendige dørhåndtag pillet af.

En stor del af de 14,5 hektar er tilplantet med træer.

Der er i alt fire bygninger på ejendommen, hvoraf en udbygning så ud til ulovligt at blive brugt til beboelse.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk