19. september 2019
SuperBrugsen-bygningen ligger centralt i Stenlille på Stationsvej. Foto: Bjarne Stenbæk
SuperBrugsen-bygningen ligger centralt i Stenlille på Stationsvej. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brugs-bygningen er sat til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brugs-bygningen er sat til salg
Sorø - 16. marts 2019 kl. 12:13
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 1032 kvm. store bygning, der indtil juni sidste år husede SuperBrugsen er nu sat til salg af Coop Danmark A/S. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Den markante bygning og det tilhørende store parkerings-areal på Stationsvej kan købes for 3.795.000 kr. - medmindre køberen er en andens supermarkedskæde. I så fald kommer en merkøbesums-klausul på tale, oplyses det i salgsannoncen.

Coop valgte at lukke SuperBrugsen 24. juni sidste år på trods af byens protester og forsøg på at overbevise Coop om at give butikken en chance.

Byen indsamlede mere end 650 protest-underskrifter og indkaldte også til borgermøde om sagen. Her forsøgte de 200 fremmødte også at påvirke Coop, men altså forgæves.

Ved mødet oplyste kædedirektør i Coop, Jesper K. Andersen, at SuperBrugsen i Stenlille ganske enkelt var for dårlig en forretning:

- Der skal være en omsætning på 40 millioner kroner om året, hvis det skal være en god forretning for os. I 2016 kom Rema 1000, og vores omsætning var 34 millioner kroner. I 2017 var omsætningen nede på 30 millioner kroner. 2018 er det ventet, at vi kommer ned på 25 millioner kroner, forklarede Jesper K. Andersen.

I 2016 gav det et minus i regnskabet på 400.000 kroner. I 2017 et minus på 700.000 kr., og i 2018 er der et forventet underskud på omkring en million kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk