22. september 2020
Sorø Kommunes borgmester, Gert Jørgensen, underskriver aftalen, der gør Slagelse Brand og Redning og Sorø Brandvæsen til én enhed under navnet Slagelse Brand og Redning Station Sorø. Beredskabschef Michael Djervad underskrev for Slagelse Kommune. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Sorø Kommunes borgmester, Gert Jørgensen, underskriver aftalen, der gør Slagelse Brand og Redning og Sorø Brandvæsen til én enhed under navnet Slagelse Brand og Redning Station Sorø. Beredskabschef Michael Djervad underskrev for Slagelse Kommune. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brandvæsnet i Sorø vokser fra nytår 2021

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brandvæsnet i Sorø vokser fra nytår 2021
Sorø - 15. september 2020 kl. 09:23
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgmester Gert Jørgensen, Sorø Kommune, og beredskabschef Michael Djervad, Slagelse Kommune, underskrev mandag eftermiddag den aftale, der betyder, at Sorø Kommune på beredskabsområdet efter bruddet med Vestsjællands Brandvæsen går i samarbejde med Slagelse Brand og Redning.

Fra nytår kommer brandvæsnet i Sorø til at hedde Slagelse Brand og Redning Station Sorø. Det blev beseglet, da Sorøs borgmester Gert Jørgensen og beredskabschef i Slagelse Brand og Redning, Michael Djervad, mandag på brandstationen i Sorø underskrev den samarbejdsaftale, der gælder fra årsskiftet og gør de to beredskaber til én enhed.

- Vi opgraderer i Sorø, fortæller Michael Djervad.

- Vi går fra to fuldtidsstillinger til fire, så der bliver opslået et par stillinger. Også med hensyn til deltidsbrandfolk forsøger vi at skaffe flere. I dag er der 20 mand, men vi vil gerne op på 24-25.

OK til uniformerne

Stationen i Ruds Vedby fortsætter sådan at forstå, at opgaverne i den nordlige del af kommunen fortsat er udliciteret til Falck.

Efter planen bliver det sådan, at Sorø og Ruds Vedby overgår til Slagelse Brand og Rednings vagtcentral fra 15. december.

Og nok så væsentligt er det, at brandfolkene i Sorø igen får lov til at benytte deres lokale uniformer ved nytårsparoler og mærkedage.

Glæde i begge lejre

Det nye samarbejde falder ret naturligt.

- Vi har i forvejen et godt samarbejde med Sorø om både storebæltsberedskabet og ved større hændelser i begge kommuner. Derfor er også naturligt, at vi lægger de to beredskaber sammen, så vi udnytter de brandfolk, vi har, bedst muligt, siger John Dyrby Paulsen, borgmester i Slagelse Kommune.

Sorøs borgmester, Gert Jørgensen, ser frem til de nye tider.

- Vi har lavet en aftale, som sikrer, at vi får et robust beredskab med fokus på økonomisk gennemsigtighed, og med en større indflydelse og selvbestemmelse i forhold til de opgaver brandvæsenet skal påtage sig. Det skal sikre et højt indsatsniveau og dermed styrke borgere og medarbejderes tryghed og opbakning til beredskabet, siger han.

Djervad er chef

Sammenlægningen betyder, at brandfolkene i Slagelse og Sorø får samme chef, som er den nuværende chef for Slagelse Brand og Redning, Michael Djervad. Djervad har i øvrigt en fortid i Sorø Brandvæsen.

Aftalen medfører, at personale i Sorø bliver virksomhedsoverdraget til Slagelse Brand og Redning, og aftalen vil ikke medføre personalereduktioner. Der vil fortsat være en politisk forankret beredskabskommission i hver kommune.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk