18. september 2021
Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brændt hybridbil holder i Lyngby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brændt hybridbil holder i Lyngby
Opdateret 02. august 2021 kl. 12:47
Sorø - 02. august 2021 kl. 12:35
Af Bjarne Stenbæk

Den Peugeot SUV hybrid, der brændte på Søbakken søndag aften, blev af det specialkøretøj, der blev rekvireret i Gentofte taget med, og bil og container blev transporteret til en sikret plads i Lyngby.

arrow Læs også: Brandsikkerhed for elbiler granskes

Branden i bilens lithium-batteri skabte store problemer. Batteriet udviklede en så giftig røg, at enkelte beboere i området Søbakken/Søstrædet måtte evakueres, mens de øvrige blev bedt om at holde sig inde bag lukkede døre og vinduer.

Både politiet og Slagelse Brand og Redning Station Sorø blev tilkaldt før klokken 20.00, men brandvæsnet måtte opgive at slukke branden i bilen.

Kunne ikke slukkes
- Det var et lithium-batteri, der gik gået ild i, og det kan vi ikke slukke, siger indsatsleder Søren Hückelkamp, Slagelse Brand og Redning Station Sorø.

- Derfor måtte vi rekvirere specialkøretøjet fra Gentofte. På køretøjet er der en container, som via dyser fyldes med vand, og så kan en kran løfte bilen op i containeren, så bilen kan sænkes ned og dækkes helt af vand. Så slukkes ilden i batteriet. I modsat fald kan batteriet brænde i hvert fald i 24 timer.

Specialkøretøjet er det eneste af sin art på Sjælland. Det tog bilen med til en sikret plads i Lyngby. Da bilen blev sænket ned i containeren, kunne det godt se ud som om, at ilden i batteriet var slukket.

- Men nej, det kan man ikke regne med. Vi kunne køle batteriet så meget ned, at det ikke udgjorde så stort et problem, men hvis vi bare var stoppet der, siger erfaringen, at processen tager fart igen. Det kan den gøre i op til 24 timer, siger han.

Advarede med sirene
Politiet valgte også at aktivere sirenerne, så folk blev opmærksomme på, at de skulle læse beredskabsmeddelelsen og altså gå inden for og lukke døre og vinduer. Advarslen gjaldt i første række beboerne på Søbakken og Søstrædet. Samtidig bad politiet borgere om at holde sig væk fra området - samt at søge lægehjælp, hvis de blev utilpasse. Alarmen blev afblæst klokken 22.25.

Bilen havde ikke været ude at køre søndag, og den stod ikke til opladning.

- Det er svært at sige, hvad der er årsagen til det, der formentlig udløste en kortslutning i batteriet, siger Søren Hückelkamp.

- Vi ved, at det kan ske, hvis batteriet er afladet eller bliver overophedet, men vi ved ikke, hvad der i dette tilfælde har udløst kortslutningen.

Havde det været en erhvervsvirksomhed, der arbejdede med så farlige stoffer, ville den næppe nogensinde få tilladelse til at placere sig i et boligområde, men det accepteres altså med el- og hybridbiler, selv om problemet er velkendt.

- Jeg er dog fortrøstningsfuld, siger Søren Hückelkamp.

- Selvfølgelig skal man være opmærksom på det, men det er første tilfælde i vores område, selv om der kører ret mange el- og hybridbiler. Forhåbentlig er sikkerheden i batterierne så høj, at det, vi oplevede søndag aften, er en sjældenhed.

arrow Efter elbil-brand: Efterlyser regler for brandsikkerhed
04. august 2021 kl. 06:28 Opdateret: kl. 16:16
arrow Brand i hybridbil: FDM venter at bilbranchen viser handling
04. august 2021 kl. 05:48 Opdateret: kl. 15:26
arrow Beredskabsdirektør: Robotter på vej i kamp mod elbil-brande
03. august 2021 kl. 15:20 Opdateret: kl. 15:19
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk