6. maj 2021
Bostedet på Islandsvej i Dianalund brændte ned. Heldigvis kom ingen personer alvorligt til skade.Foto: Presse-fotos.dk
Bostedet på Islandsvej i Dianalund brændte ned. Heldigvis kom ingen personer alvorligt til skade.Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Botilbud er brændt helt ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Botilbud er brændt helt ned

Der var ikke så meget at stille op for brandvæsnet, da der onsdag klokken 12.07 indløb en melding om brand i et botilbud for borgere med en psykisk lidelse på Islandsvej i Dianalund.

Opdateret 22. april 2021 kl. 15:08
Sorø - 22. april 2021 kl. 15:06
Af Bjarne Stenbæk
arrow Læs også: Botilbud brændt ned efter voldsom brand: Nu gør fantastisk personale dette her

- Da jeg ankom, trykkede jeg godt nok på »den store knap«, men branden udviklede sig så hurtigt, at vi ikke kunne nå at blive folk nok. Ja, vi kunne ikke engang nå at rulle slangerne ud, før bygningen var overtændt, fortæller indsatsleder Søren Hückelkamp, Slagelse Brand og Redning Station Sorø.

Branden opstod i et køkken, og Søren Hückelkamp fortæller videre, at der ganske vist var brandadskillelse mellem lejlighederne, men ejendommen var forsynet med ét, stort loftsrum under taget. Her var der ingen adskillelser, der kunne bremse ilden bare i en kort periode. I stedet blev der udviklet røggasser, der førte til en eksplosion med det resultat, at hele bygningen stod i flammer.

- Bare et par gipsplader som adskillelse havde formentlig hjulpet så meget, at vi kunne have reddet en del af bygningen, siger Søren Hückelkamp.

Kørte til Sorø

25 brandfolk arbejdede på sagen. Blandt dem var også Beredskabsstyrelsen fra Næstved, der blev tilkaldt med en kran med grab til at fjernet brændt bygningsmateriale, så slukningsarbejdet bliver gjort lettere, og luft til røgdykkerne. En enkelt kommunikationsbrist var der undervejs, så kranen kørte først til Islandsvej i Sorø.

Ved 21.30-tiden kunne brandfolkene pakke sammen igen, men dog måtte et mindre mandskab retur klokken 6 torsdag morgen, hvor der lige var en efterslukningsopgave.

Klokken 13.35 lød meldingen, at brandvæsnet havde slået branden ned, men der var stadig kraftig røgudvikling. Derfor opfodrede politiet borgere øst for Islandsvej til i nogle timer til at holde sig indendøre.

Per Degns Vej var spærret for trafik fra Holbergsvej til Sverigesvej, og bussernes rute blev omlagt. Eleverne på Holbergskolen blev bedt om at opholde sig i idrætshallen.

Taler med eleverne

Politiet forlod brandstedet ved 16-tiden.

- Men der forestår nu en opgave for vores forebyggende kolleger, der blandt andet skal have en snak med eleverne på Holbergskolen. Heldigvis skete der kun materiel skade, men sådan en brand er alligevel en meget voldsom oplevelse, siger politikommissær John Krohn, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet har endnu ikke fået fastlagt brandårsagen. Ilden kan være begyndt med en karklud på en tændt kogeplade.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk