24. august 2019
Politiassistent Torben Christensen og borgmester Gert Jørgensen tog i juni 2018 en tur sammen i Sorøs bymidte. Det gør de nok snart igen, for der er brug for det, mener borgmesteren. Foto: Bjarne Stenbæk
gallery icon

Se billedserie

Politiassistent Torben Christensen og borgmester Gert Jørgensen tog i juni 2018 en tur sammen i Sorøs bymidte. Det gør de nok snart igen, for der er brug for det, mener borgmesteren. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester: - Stram op på parkering i bymidten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester: - Stram op på parkering i bymidten
Sorø - 21. marts 2019 kl. 16:08
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 2015 har der ikke været systematiske, kommunale p-kontroller i Sorø. Det er gået okay, mener borgmesteren, men der er - igen - brug for en opstramning, mener han.

I juni sidste år var borgmester Gert Jørgensen på en lille bytur i Sorøs bymidte - sammen med politiassistent Torben Christensen. De to herrer uddelte venlige henstillinger i form af et brev til de bilister, der holdt ulovligt parkeret.

Sådan en tur tager borgmesteren og politiassistenten nok snart igen, for der er brug for højere grad af ansvarlighed, når det kommer til parkering.

- Jeg går ikke ind for, at vi skal have kommunale p-vagter i Sorø Kommune igen. Jeg appellerer til bilisternes ansvarlighed, når de parkerer, siger Gert Jørgensen.

P-reglerne gælder - også selv om der ikke går kommunalt lønnede p-vagter rundt og tjekker bilisterne.

- Der er især problemer i Østergade, i Storgade og ved Torvet, konstaterer Gert Jørgensen.

I forhold til Østergade er udfordringerne til tider så store, at det har været nødvendigt at bede politiet om at handle. Hvis der holder mange ulovligt parkerede biler i gaden, kan en brandbil for eksempel ikke passere.

- Så er det ikke bare en dum parkering, men en parkering der er en trussel for sikkerheden, pointerer Gert Jørgensen.

På en kommende p-tur vil de to herrer igen meddele, at bilisten ikke skal betale en p-afgift på 510 kroner, men at vedkommende kan forvente, at der ved fremtidige overtrædelse vil ligge et girokort under vinduesviskeren.

Politiassistent Torben Christensen bekræfter, at især Østergade er udfordret af ulovligt parkerede biler. Når en patruljevogn fra Slagelse Politi nogle gange kører til gaden for at tjekke forholdene, udskrives der ofte to-tre bøder. Det sker i gennemsnit en gang om ugen, siger han til DAGBLADET Ringsted og Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk