16. september 2019
Susanne Wærling er borgerrådgiver i Sorø Kommune. Foto: Anders Ole Olsen
Susanne Wærling er borgerrådgiver i Sorø Kommune. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerrådgiver: Der er stadig problemer i forvaltningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerrådgiver: Der er stadig problemer i forvaltningen
Sorø - 10. april 2019 kl. 18:13
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De seneste fire år har borgerrådgiver Susanne Wærling hvert år kunnet konstatere i sin årsberetning, at der er problemer med svartiden og kvaliteten af svarene fra Sorø Kommunes forvaltning.

Det bliver igen understreget i borgerrådgiverens rapport om 2018, der netop er blevet offentliggjort.

»Sorø Kommune leverer på mange måder gode og velegnede ydelser, men mit møde med borgerne afslører også forhold, som kan og bør forbedres. Lang sagsbehandlingstid og manglende svar er fortsat et problem, der ofte har vidtrækkende konsekvenser for borgerne. Det samme gælder manglende eller upræcis vejledning. Det har ofte den konsekvens, at borgerne lider tab. Hvis ikke et formuetab eller et tab af retlige muligheder, så et tab af tillid til kommunen,« skriver borgerrådgiveren i sin beretning.

Borgerrådgiver Susanne Wærling understreger vigtigheden af en politisk prioritering af ressourcer og af arbejdet med god sagsbehandling.

Borgmester Gert Jørgensen (K) mener, at Sorø Kommune skal fortsætte ad den vej, man har anlagt med kommunens politik for mødet med borgeren.

- Jeg tror personligt, at den politik fremadrettet kan være med til at løse udfordringen. Jeg mener, vi har gode og dygtige sagsbehandlere, så det er et spørgsmål om at få det koordineret bedre, siger han.

I 2018 fik borgerrådgiveren 412 henvendelser fra borgere. Henvendelserne førte til 81 klagesager.

Det er en stigning i forhold til 2017, hvor der var 331 henvendelser og 32 klagesager.

Borgmesteren havde håbet, at antallet af klager var kommet under 50.

- Jeg vil godt lidt længere ned, men vi får nok ikke klagerne til at forsvinde helt. 81 klager er for mange, men det er ikke noget alarmerende tal i min optik, siger borgmester Gert Jørgensen.

Senere skal alle politikere i byrådet drøfte sagen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk